ABOUT SYMANTEC

Press Release

LinkedIn Facebook Twitter RSS

VeriSign åbner API'er for at sætte fokus på enkelheden i at anvende to-faktor-autentificering

Nyt program giver udviklere mulighed for at prøvekøre VeriSign® Identity

RSA-KONFERENCE, San Francisco – 7. april 2008 - Verdens it-sikkerhedseksperter er samlet her i denne uge for at evaluere de nyeste våben mod identitetstyveri, og de viser med et nyt pilotprogram, hvor nemt det er at anvende et beskyttelseslag, som er bedre end de sikre logons, der benyttes som standard.

VeriSign, Inc. (NASDAQ: VRSN), den sikre leverandør af infrastrukturtjenester på internettet til netværksverdenen, løftede i dag sløret for programmet VeriSign Identity Protection (VIP) Test Drive for Developers. Det nye program er beregnet til udviklere og virksomheders it-organisationer, som er interesserede i at integrere deres onlineprogrammer med to-faktor-autentificering.

Programmet VIP Test Drive for Developers giver adgang til VIP-API'er – de samme API'er, som anvendes i reelle installationer – der kan bruges i et pilotmiljø. Når udviklerne kan hente API'erne til VIP-autentificeringstjenesten gratis, kan de hurtigt evaluere, hvor nemt det er at konfigurere deres egne programmer til to-faktor-autentificering ved hjælp af VIP-autentificeringstjenesten.

VIP-autentificeringstjenesten er en tjeneste til to-faktor-autentificering, som er fuldt hostet af VeriSign. Den er baseret på åbne standarder, f.eks. OATH, og muliggør en lang række formfaktorer for legitimationsoplysninger. Store onlinevirksomheder som eBay og PayPal benytter VIP-autentificeringstjenesten til at indbygge et ekstra autentificeringslag i onlinetransaktionerne. VIP-autentificeringstjenesten bruger særlige sikkerhedslegitimationsoplysninger, som giver internetbrugerne en unik sekscifret sikkerhedskode til hver enkelt transaktion. Under en onlinetransaktion indtastes sikkerhedskoden i en brugergrænseflade sammen med andre oplysninger (f.eks. brugernavn og adgangskode), hvorved der opnås to-faktor-autentificering. 

VIP-autentificeringstjenesten anvendes på et sikkert, delt netværk, hvilket giver forbrugerne mulighed for at bruge en enkelt sikkerhedsenhed til at legitimere sig på tværs af ethvert VIP-aktiveret websted. Dette gør det nemmere for slutbrugerne at indføre to-faktor-autentificering. Ved brug af andre separate løsninger til to-faktor-autentificering påløber der høje startomkostninger og høje omkostninger til vedligeholdelse af infrastrukturen, hvorimod VIP er nemmere og billigere for virksomhederne at implementere og vedligeholde. VIP benytter en fælles sikkerheds- og logistikinfrastruktur og gør det derved nemmere og mere omkostningseffektivt for virksomheder, som udfører en stor del af deres erhverv online, at implementere stærkere autentificering.

"To-faktor-autentificering vinder hurtigt frem som en stærk, ekstra beskyttelse mod identitetstyveri og onlinesvindel", sagde Kerry Loftus, direktør for forbrugerautentificering hos VeriSign. "Det spørgsmål, som it-afdelingerne oftest stiller om VIP, er: Kan det virkelig være så nemt at installere to-faktor-autentificering? Som programmet VIP Test Drive for Developers viser, er svaret ja".

"Programmet VIP Test Drive for Developers vil sandsynligvis styrke VeriSigns position inden for forbrugerautentificering yderligere – et marked, som vil udvikle sig hastigt i år", sagde Sally Hudson, IDC’s forskningsleder for sikkerhedsprodukter og -tjenester. "VeriSigns styrker omfatter mærket, som der er tillid til, hvad angår onlinesikkerhed, og de opnåede resultater med vellykket drift af et skalerbart internetbaseret netværksmiljø. Disse faktorer er yderst vigtige på det voksende forbrugermarked, hvor efterspørgslen efter stærkere autentificering og problemfri sammenkobling af onlinesteder er stigende. Organisationer, der vedligeholder onlinekanaler for forbrugere, kan drage fordel af, hvor nemt det er at tilslutte sig dette netværk, som har potentiale til at reducere omkostningerne og samtidig øge onlineindtjeningen. Programmet VIP Test Drive for Developers understreger, hvor nemt det er at integrere forbrugerautentificering med onlineprogrammer".

Udviklere eller it-personale i virksomheder, som er interesserede i at deltage VIP-pilotprogrammet, kan nu hente VIP-tjenestens API'er på http://vipdeveloper.verisign.com. Deltagerne i pilotprogrammet kan arbejde med API'erne og afprøve, hvordan VIP integreres i og fungerer sammen med deres transaktionsbehandlingssystemer og onlineprogrammer. De kan endda afprøve samkørsel af programmet med andre deltagere i pilotprogrammet.

VeriSign understøtter en lang række legitimationsoplysninger til autentificering, herunder separate tokens som PayPal Security Key, softwaretokens til mobiltelefoner og en formfaktor i kreditkortstørrelse via Innovative Card Technologies’ DisplayCard. Derudover understøtter VeriSign et plug-in-program til Internet Explorer-browseren, som giver forbrugerne mulighed for at få adgang til VIP-legitimationsoplysninger fra skrivebordet.

Dagens meddelelse kommer lige i hælene på sidste uges lancering af programmet VeriSign Identity Protection Quick Start, som er et initiativ, der har til formål at fremskynde indførelsen af to-faktor-autentificering ved at fremhæve fordelene ved et delt autentificeringsnetværk som VIP-netværket for forbrugeren. Gennem dette program, som løber frem til den 30. september, stiller VeriSign op til 5.000 gratis legitimationsoplysninger til rådighed for hver ny virksomhed, der tilslutter sig VIP-netværket. Flere oplysninger om Quick Start-programmet kan fås på telefon +1 650-426-5310 eller på www.verisign.com/quickstart

Om VeriSign

VeriSign, Inc. (NASDAQ: VRSN) er en sikker leverandør af infrastruktur på internettet til netværksverdenen. Milliarder af gange hver dag hjælper VeriSign virksomheder og forbrugere over hele verden, så de kan kommunikere og handle sikkert. Yderligere nyheder og oplysninger om virksomheden findes på www.VeriSign.dk.

Kontaktpersoner

Medieafdelingen: Christina Rohall, crohall@verisign.com, +1 650-426-521 
Investorafdelingen: Nancy Fazioli, nfazioli@verisign.com, +1 650-426-5146 

Erklæringer i denne meddelelse ud over historiske data og oplysninger er fremadrettede erklæringer i den betydning, der er defineret i paragraf 27A i Securities Act fra 1933 og paragraf 21E i Securities Exchange Act fra 1934.  Disse erklæringer omhandler risici og usikkerheder, der kan betyde, at VeriSigns faktiske resultater adskiller sig væsentligt fra dem, der er angivet eller underforstået i sådanne fremadrettede erklæringer. De potentielle risici og usikkerheder omfatter bl.a. usikkerhed med hensyn til fremtidig indtjening, fremtidige forrentningsmuligheder og potentielle udsving i kvartalsresultater forårsaget af sådanne faktorer som VeriSigns manglende evne til at udvikle og markedsføre nye produkter og tjenester samt kundernes accept af eventuelle nye produkter og tjenester, herunder VeriSigns tjenester til identitetsbeskyttelse, risikoen for, at VeriSigns annoncerede nye tjenester ikke fører til flere kunder, øget overskud eller indtjening, samt øget konkurrence og pristryk. Yderligere oplysninger om potentielle faktorer, der kan påvirke virksomhedens driftsresultater og økonomiske resultater, kan findes i de dokumenter, som VeriSign har sendt til det amerikanske børstilsyn, Securities and Exchange Commission, herunder virksomhedens årsberetning på formular 10-K for det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2007, og kvartalsrapporter på formular 10-Q. VeriSign påtager sig intet ansvar for opdatering af de fremadrettede erklæringer efter datoen for udsendelsen af denne pressemeddelelse.

© 2008 VeriSign Denmark ApS. Alle rettigheder forbeholdes. VeriSign, VeriSign-logoet, cirklen med flueben og andre varemærker, servicemærker og design er registrerede eller ikke-registrerede varemærker, der tilhører VeriSign og dets datterselskaber i U.S.A. og i andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.

@Symantec