OM SYMANTEC

News Release

Investormøder på web vedrørende Symantecs opkøb af Veritas

København 3. januar, 2005 - Symantec og VERITAS Software vil webcaste vigtige informationer vedrørende handelen forud for en række investormøder
Alle interesserede inviteres hermed til at høre Symantecs bestyrelsesformand og administrerende direktør, John W. Thompson, og Gary L. Bloom, VERITAS bestyrelsesformand og direktør, diskutere handelen under følgende webcasts:

  • Onsdag, 5. jan, 2005, kl. 16 dansk tid
  • Fredag, 7. januar, 2005, kl. 13.30 dansk tid

Investorer og andre interesserede vil få mulighed for at lytte til møderne via Internettet på Symantec’s Investor Relations-hjemmeside: www.symantec.com/invest. For at høre diskussionerne live skal du gå til hjemmesiden mindst 15 minutter før for at registrere dig samt hente og installere den nødvendige software til at overføre lyden. Hvis ikke du har mulighed for at høre webcastet på præcis dette tidspunkt kan du afspille diskussionerne igen kort tid efter liveudsendelserne er afsluttet.


Om VERITAS Software

VERITAS Software, et af verdens ti største softwarevirksomheder, er førende inden for software, som gør utility computing mulig. Utility computing er en model for administration og håndtering af it-ressourcer, som følger virksomhedens skiftende behov. Det indebærer, at brugerne får adgang til kritiske applikationer med optimal ydelse og høj tilgængelighed via en fælles it-infrastruktur – det er en model, som minimerer omkostningerne ved såvel hardware som medarbejdere. VERITAS Softwares produkter inden for databeskyttelse, storage- og server-management, høj tilgængelighed og optimering af applikationsydelse anvendes af 99 % af virksomhederne på Fortune 500. VERITAS Software havde i 2003 en omsætning på USD 1,75 mia. For mere information om VERITAS Software, se www.veritas.com/dk


Om Symantec

Symantec er den førende leverandør af informationssikkerhed, og virksomheden leverer et bredt sortiment af software, hardware-appliances og services designet til at hjælpe enkeltpersoner, små og mellemstore virksomheder og enterprisevirksomheder med at sikre og styre deres it-infrastruktur. Symantecs Norton-produktgruppe er førende inden for sikkerhed og problemløsning til privatbrugere. Symantec opererer i mere end 35 lande og har hovedkvarter i Cupertino, Californien. Det danske kontor ligger i Hellerup. Yderligere information på http://www.symantec.dk.