OM SYMANTEC

News Release

LinkedIn Facebook Twitter RSS

Symantec afslører bærbar pc til 6 millioner kroner

HELLERUP, den 9. januar 2006 - Symantec, en globalt førende producent inden for informationssikkerhed, offentliggør i dag en undersøgelse, der viser, at den gennemsnitlige værdi af de data, der ligger i form af e-mail på en brugers bærbare pc overstiger 6 millioner kr. – over 500 gange værdien af maskinen alene. 78 % af brugere af bærbare pc’er i Europa, Mellemøsten og Afrika siger, at de data, der ligger på deres maskiner, har en anselig værdi i form af intellektuel ejendomsret og fagligt følsomme oplysninger. Den gennemsnitlige værdi bliver anslået til at være omkring 6.000.000 kr. Nogle adspurgte hævdede, at deres mobile udstyr indeholdt email-data, der var op til 50 millioner kr. værd.

Undersøgelsen peger også på, at kun 42 % af virksomhederne tager automatisk backup af e-mail på bærbare pc’er, mens 45 % overlader backup til brugerne. 80 % af de adspurgte troede – fejlagtigt – at deres arbejdsgiver havde backupkopier af alle deres e-mail.

- Det er skræmmende, at ansatte har mobilt udstyr, der indeholder så værdifulde data, når der bliver gjort så lidt for at beskytte oplysningerne. Undersøgelsen viser, at kun få virksomheder har forholdsregler til at gendanne disse oplysninger, hvis den bærbare pc går tabt eller bliver stjålet, og det må vække bekymring, siger Lindsey Armstrong, senior vice president for EMEA hos Symantec Corporation. Det er vigtigt, at virksomhederne begynder at se på andet og mere end blot prisen på hardwaren og erkender, at de også må investere i at beskytte de data, der er på maskinerne.

Dynamic Markets har foretaget 1.700 samtaler med ansatte og it-chefer om ansvaret for firmaets e-mailsystemer. Alle virksomhederne har 500 ansatte eller derover, og de fordeler sig på en række sektorer i Europa, Mellemøsten og Afrika. Der blev desuden foretaget 15 dybdegående kvalitative interviews. Undersøgelsen fandt sted i april og maj 2005.

Om Symantec

Symantec er den førende leverandør af informationssikkerhed, og virksomheden leverer et bredt sortiment af software, hardware-appliances og services designet til at hjælpe enkeltpersoner, små og mellemstore virksomheder og enterprisevirksomheder med at sikre og styre deres it-infrastruktur. Symantecs Norton-produktgruppe er førende inden for sikkerhed og problemløsning til privatbrugere. Symantec opererer i mere end 35 lande og har hovedkvarter i Cupertino, Californien. Det danske kontor ligger i Hellerup. Yderligere information på www.symantec.dk.

@Symantec