OM SYMANTEC

News Release

LinkedIn Facebook Twitter RSS

Symantec introducerer nyt partnerprogram

KØBENHAVN, 16 marts 2006 - Mindre end et år efter at have gennemgået en af de største fusioner i softwareindustriens historie introducerer Symantec nu sit nye partnerprogram.

- Symantec fortsætter med at vokse og med at levere markedsledende teknologier til kunderne, og vi så derfor et behov for at strømline vores partnerprogrammer og skabe ét program der forener Symantecs og VERITAS’ partnere, siger Jan Skelbæk, country manager for Symantec i Danmark.

Symantec ser partnerne som forlængelsen af de interne salgsteams, og under skabelsen af det nye program har mange partnere givet deres feedback. Det nye partnerprogram består af fire medlemsniveauer: Registreret, Sølv, Guld og Platin. De fire partnertyper er kanalpartnere, service- og konsulentpartnere, teknik- og platformspartnere samt globale strategiske partnere. Partnerniveauerne i det nye program baseres på, hvor nært et samarbejde en partner ønsker med Symantec, og præstationer belønnes med et stort udvalg af fordele på hvert niveau. Jo mere partneren investerer, desto større bliver belønningen. Eksisterende partnere til Symantec og VERITAS placeres automatisk i programmet, og hver partners nye niveau afgøres ud fra tidligere investeringer. Partnerbelønninger findes på alle niveauer, og tidligere opnåede fordele bevares eller forbedres.

Alle partnere har nu adgang til den seneste information om Symantecs produkter, priser, tilbud, rabatter og events via en partnerportal kaldet PartnerNet. I det kommende år fases flere forbedringer og belønninger ind i programmet, blandt andet et værdibaseret pointprogram, som er introduceret for at belønne investeringer og salgsrelaterede præstationer, specialisering og markedsføringsmål. Investeringer som partnerne hidtil har foretaget og fortsætter med indenfor certificering, uddannelse og salg af Symantec-løsninger vil fortsætte med at bidrage til deres niveau i partnerprogrammet.

- Symantecs mål er et partnerprogram i verdensklasse, introduceret for at drive salgsmulighederne og sikre nye forretninger for vores partnere, siger Jan Skelbæk

Om Symantec

Symantec er den førende leverandør af informationssikkerhed, og virksomheden leverer et bredt sortiment af software, hardware-appliances og services designet til at hjælpe enkeltpersoner, små og mellemstore virksomheder og enterprisevirksomheder med at sikre og styre deres it-infrastruktur. Symantecs Norton-produktgruppe er førende inden for sikkerhed og problemløsning til privatbrugere. Symantec opererer i mere end 35 lande og har hovedkvarter i Cupertino, Californien. Det danske kontor ligger i København. Yderligere information på www.symantec.dk.

@Symantec