OM SYMANTEC

News Release

Bekymringer om sikkerhed truer udbredelsen af mobil teknologi

Global undersøgelse foretaget på vegne af Symantec viser, at virksomhederne er for sløve til at implementere mobil sikkerhed

København 9 maj 2006 - Sikkerhed er ifølge en undersøgelse foretaget af Economist Intelligence Unit i samarbejde med Symantec (Nasdaq: SYMC) den største udfordring for udbredelsen af anvendelsen af trådløs- eller fjernopkoblet computing. Mere end 60% af de adspurgte virksomheder holder igen med implementeringen af sikkerhedshensyn. Næsten 47% fremhæver omkostninger og kompleksitet som hovedårsagerne til at man holder igen, og det selvom op mod hver femte virksomhed har oplevet økonomiske tab pga. af hackerangreb på mobile dataplatforme.

Economist Intelligence Units undersøgelse fremhæver alvorlige svagheder i virksomhedernes nuværende tilgang til sikkerheden for deres mobile enheder. Mens 82% af de adspurgte virksomheder ser risikoen for angreb på trådløse netværk som lige så store eller større end på faste netværk, så har kun 26% af dem faktisk gjort noget ved det og sikret deres medarbejderes smart phones. Til sammenligning har 81% af virksomhederne foretaget sikkerhedsforanstaltninger for deres bærbare computere. Selvom udbredelsen af brugen af mobile enheder i virksomhederne tager til, så har kun 9% indarbejdet en ny sikkerhedsarkitektur, der inkluderer mobile enheder. Af de resterende har 10% af de adspurgte ikke foretaget nogen foranstaltninger i forhold til den mobile sikkerhed, og hele 39% af virksomheder tillader medarbejderne ad hoc adgang til virksomhedens eget netværk via deres mobile enheder. Andre 39% tager allerede højde for mobile enheder i deres sikkerhedsarkitektur.

Det er klogt af virksomheden at sætte sig ind i sikkerhedshullerne omkring mobile enheder nu i stedet for at vente, til skaden er sket., siger Paul Miller, ansvarlig for mobile og trådløse løsninger hos Symantec. Virksomhederne må i dag stå til regnskab for mange og vidt forskellige adgange til deres netværk, og dermed bliver det umuligt at beskytte sig med en ’One-size-fits-all’ løsning. De fleste virksomheder er velvidende om de potentielle farer forbundet med brugen af de mobile enheder, men samtidig er de fleste virksomheder dårligt klædt på til at beskytte sig selv mod de nye potentielle sikkerhedsmæssige trusler.

The Economist Intelligence Unit talte med intet mindre end 240 globale virksomhedsledere og foretog et antal dybdegående interviews på tværs af forskellige industrier, for at se nærmere på ledernes viden om sikkerhedsrisici i forbindelse den stadigt stigende udbredelse af mobile data-løsninger. Undersøgelserne tog også et nærmere kig på virksomhedernes beredskab og responstid i tilfælde af et hackerangreb. Regionale svar blev sammenlignet på en række områder. De største forskelle fandtes på spørgsmål omkring tilgange til sikkerhedsproblemer vedrørende bestemte mobile enheder og implementeringen af sikkerhedssoftware. For eksempel havde 55% af de vesteuropæiske virksomheder implementeret sikkerhedssoftware til beskyttelse af deres mobile data sammenlignet med 44% i Asien og kun 36% i Nordamerika.

Sikkerhed er det område, der til stadighed har størst negativ indflydelse på udbredelsen af mobil computing på arbejdspladsen. Bliver vi ved med at negligere sikkerhed, er der risiko for, at ikke alle virksomheder får udnyttet de mange fordele, som mobilitet giver arbejdsstyrken, siger Gareth Lofthouse, director custom research, Economist Intelligence Unit.

Symantecs Internet Security Threat Report (ISTR) volume IX publiceret i marts måned, slår fast at udbredelsen af den skadelige kode, som ofte angriber mobile enheder og især smart phones, har taget til i styrke i andet halvår af 2005. Rapporten fremhævede også, at der var kommet indtil flere nye skadelige vira til, herunder Cardtrp, som er den første trussel, der rammer flere platforme og som har styrke til at inficere Symbian og Windows operativsystemer. Slutningen af 2005 blev også tidspunktet hvor den farlige Pbstealer virus kom frem. Pbstealer fremstår som en uskyldigt udseende fil, der tilfører funktionalitet til telefonbogen, hvilket narrer brugeren til at downloade og eksekvere filen på mobiltelefonen. Når først en mobil enhed er inficeret med en af disse trojanske heste afsendes fortrolig information om brugerens telefonbog, notepad, kalender og to-dolister til de Bluetooth-enablede enheder, der er inden for rækkevidde. En sådan sårbarhed kan få store konsekvenser, hvis det skulle ske for en af en virksomheds mobile enheder da konfidentiel kontaktinformation og mødeaftaler kan blive tilgængelig for uvedkommende. Sårbarheden bliver større i takt med at de mobile netværk vokser og dermed bliver mere og mere attraktive for Cyber-kriminelle.

En sammenhængende strategi for mobil sikkerhed vil overflødiggøre mange af de bekymringer som ledere gør sig over virksomhedens mobile enheder. En virksomhed bør begynde med at implementere mobil sikkerhed hos 5 eller 10% af deres mobile arbejdsstyrke, for at finde best practices. Denne målbare metode vil være en kæmpe hjælp i forberedelsesfasen inden en fuld udrulning finder sted, siger Miller.

Symantec tilbyder løsninger til trådløse enheder, der kører operativsystemer fra Symbian, Palm OS, Microsoft Windows Mobile og PocketPC. Symantec AntiVirus for Handhelds Corporate Edition 3.5 tilbyder en omfattende anti-virusløsning designet til at sikre forretningens aktiver og udbredelsen af skadelige elementer, der modtages fra internettet, e-mails, Wi-Fi-forbindelser eller der beames via Bluetooth eller infrarøde porte fra enheder, der anvender operativsystemer fra Symbian, Palm OS, Microsoft Windows Mobile eller PocketPC. Symantec Mobile Security for Symbian tilbyder desuden real-time automatisk on-demand scanning, der beskytter Symbian OS filer på 60 og 80 serierne til smart phones.

Om Symantec

Symantec er den førende leverandør af informationssikkerhed, og virksomheden leverer et bredt sortiment af software, hardware-appliances og services designet til at hjælpe enkeltpersoner, små og mellemstore virksomheder og enterprisevirksomheder med at sikre og styre deres it-infrastruktur. Symantecs Norton-produktgruppe er førende inden for sikkerhed og problemløsning til privatbrugere. Symantec opererer i mere end 35 lande og har hovedkvarter i Cupertino, Californien. Det danske kontor ligger i København. Yderligere information på www.symantec.dk.