OM SYMANTEC

News Release

LinkedIn Facebook Twitter RSS

Symantec Backup Exec 11d udvider continuous data protection (CDP) til Exchange og eliminerer behovet for daglig backup

Markedets højeste standard inden for Windows data recovery giver desuden data recovery på få sekunder, kryptering og udvidet platformsupport

KØBENHAVN – 10. november 2006 – Symantec Corp. (Nasdaq: SYMC), den førende leverandør af beskyttelsessoftware til Windows data, annoncerer i dag tilgængeligheden af Backup Exec 11d til Windows server software. Udviklet primært til små og mellemstore virksomheder, udvider Backup Exec 11d produktliniens continuous data protection til at omfatte mere end Microsoft Windows filservere og arbejdsstationer ved nu også at omfatte Microsoft Exchange, hvor produktet eliminerer behovet for daglig backup af Exchange og tidskrævende backup af mailbokse.

Backup Exec 11d, der kan købes fra d. 6. november 2006, indeholder desuden en innovativ Granular Recovery Technology, som gør det muligt at genskabe kritisk data fra Microsoft applikationer som Exchange, SharePoint, Active Directory m.fl. på få sekunder. I tilgift giver Backup Exec 11d forbedret datasikkerhed med muligheden for 128-bit og 256-bit AES kryptering samt udvidet platformsupport med Backup Exec medieservere, der kører på x64-bit Windows servere.

"Windows databeskyttelse drejer sig i dag ikke alene om backup – det handler også om recovery," siger Jeremy Burton, group president for Enterprise Security & Data Management hos Symantec Corp. "Backup Exec 11d giver løbende beskyttelse af forretningskritiske Microsoft applikationer som Exchange og SQL Server og gør det muligt at foretage hurtig data recovery. Det giver en markant reduktion af omkostninger, tid og ressourcer, der skal investeres i små og mellemstore virksomheder. Hvad enten kunderne laver backup til disk, bånd eller til begge dele, så er Backup Exec 11d den højeste standard for Windows data recovery."

Løbende beskyttelse af Exchange
Symantec Backup Exec 11d adresserer to nøglekrav fra kunderne ved at udvide continuous data protection, så den udover Windows filservere og arbejdsstationer også omfatter Microsoft Exchange. For det første eliminerer det behovet for at foretage daglig backup af Exchange, hvilket i høj grad giver lettere administration og reducerer omkostninger. For det andet hjælper det til at sikre virksomhedens e-mailkontinuitet. Den løbende beskyttelse af Exchange gør det muligt at genskabe data fra sekundet før at tabet er sket.

Den nye, patenterede Granular Recovery Technology betyder, at individuelle e-mails, foldere og mailbokse kan genskabes i løbet af sekunder – uden at det er nødvendigt med separate mailboks backups. IT administratorer behøver derfor ikke længere at køre flere backup jobs for at beskytte Exchange, hvilket som minimum giver en halvering af backuptider. Granular Recovery Technology fungerer med enten løbende eller traditionelle metoder for Exchange beskyttelse. Backup Exec 11d gør det ligeledes muligt at foretage en hurtig recovery af komponenter og andre Microsoftapplikationer, inklusive SharePoint Portal Server, Active Directory og SQL 2005.

"Organisationer af enhver størrelse er afhængig af e-mailløsninger såsom Microsoft Exchange, som deres mest forretningskritiske applikation. I tilfælde af datatab eller -korruption er recovery af Exchange, især ned til mailboks-niveau, meget komplekst og tidskrævende med traditionelle beskyttelsesmetoder," siger Lauren Whitehouse, analyst i Enterprise Strategy Group. "CDP egenskaben i Backup Exec 11d strømliner processen og giver en detaljeret recovery af Exchange mailbokse og –beskeder – hvilket sikrer forretningskontinuitet og sparer tid for IT administratorer."

Forbedring af datasikkerheden
Virksomheder fokuserer i stigende grad på sikkerheden af data, når de foretager backup eller flytter data off-site for at sikre langsigtet beskyttelse og recovery. Symantec Backup Exec 11d giver 128-bit og 256-bit AES kryptering, der skal beskytte data, når der laves backup. Data kan enten krypteres hos kunden, for at give beskyttelse når data flyttes på tværs af virksomhedens netværk, eller når det kopieres fra diskbaseret backup til bånd.

Backup Exec 11d udvider platformsupporten til at yde fuld beskyttelse af x64-bit Windowsmiljøer, hvor det tilføjer x64bit-support til Backup Exec medieservere til de hidtil supporterede x64-bit beskyttede klienter og servere. Backup Exec 11d introducerer desuden NDMP support, hvilket giver beskyttelse af NetApp® Filers såvel som understøttelse af Oracle RMAN/RAC, IBM DB2, MAC OSX (PowerPC), HP-UX, Solaris 10 samt SUSE 10.0 Clients.

American Portwell beskytter virksomhedens intellektuelle ejendom og forbedrer produktiviteten med Backup Exec 11d
American Portwell er en førende, verdensomspændende leverandør af specialiserede computerplatforme med hovedkvarter i Fremont, Californien og med regionale kontorer i Taiwan, Japan, Kina, Storbritannien og Indien. American Portwell bruger Symantec Backup Exec 11d til at strømline deres IT-processer, centralisere backup og recovery af forretningskritiske applikationer samt til at minimere deres omkostninger.

"Backup Exec 11d giver os centraliseret backup og recovery og har hjulpet os med at reducere den tid, vi bruger på at genoprette data fra Exchange med 96 % ", siger Mark Huang, IT manager hos American Portwell. "Portwell føler et ansvar for at levere høje standarder og for at vi udmærker os med vores ingeniørmæssige dygtighed. Sikring af datas tilgængelighed er kritisk for vores succes. Symantec beskytter vores kritiske data, så vi kan fokusere på innovation og på at levere vores egne løsninger."
Tilgængelighed
Symantec Backup Exec 11d kan købes fra mandag d. 6. november 2006 gennem alle Symantecs partnere, der deltager i Express and Rewards programmerne.

"Dell og Symantec fortsætter partnerskabet, da vi har en fælles vision om at betjening og drift af datacentre skal gøres så enkel som muligt gennem standarder. Dell har været partner med Symantec i over fem år, og vores synkrone lancering af Backup Exec 11d er vidne om vores fortsatte forpligtelse til at levere tæt integrerede databeskyttelsesløsninger, som bibringer værdi for vores kunder," siger Judy Davis, director, Dell business development and global alliances. Dell har foretaget grundig test og kvalificering af Symantec Backup Exec 11d på Dell PowerEdge servere og PowerVault storage.

"Alle og enhver vil jævnligt lave backup af Exchange, men værktøjerne til at gøre det med har hidtil været besværlige og tidskrævende," siger Robert Simpson, Chief Technology Officer og partner i Systems Design Group Inc., en Symantec Platinium Partner med hovedkvarter i Lexington, Kentucky. "Symantec Backup Exec 11d gør det muligt at være mere effektiv, når vi laver Exchange backup, og eliminerer samtidig mailboks backup samtidig med at det alligevel gør det muligt at lave en granular level recovery. Og det håndterer alle aspekter af datatab, hvilket i særdeleshed er vigtigt for de af vores kunder, der skal leve op til industriregulativer og -standarder."

Om Symantec
Symantec er den førende leverandør af informationssikkerhed, og virksomheden leverer et bredt sortiment af software, hardware-appliances og services designet til at hjælpe enkeltpersoner, små og mellemstore virksomheder og enterprisevirksomheder med at sikre og styre deres it-infrastruktur. Symantec opererer i mere end 40 lande og har hovedkvarter i Cupertino, Californien. Yderligere information på www.symantec.dk

###

 

NOTE TO EDITORS: If you would like additional information on Symantec Corporation and its products, please visit the Symantec News Room at http://www.symantec.com/news. All prices noted are in U.S. dollars and are valid only in the United States.

Symantec and the Symantec Logo are trademarks or registered trademarks of Symantec Corporation or its affiliates in the U.S. and other countries. Other names may be trademarks of their respective owners.

@Symantec