OM SYMANTEC

News Release

LinkedIn Facebook Twitter RSS

Symantec Lancerer Vista Kompatible Norton Løsninger

Samtidig lanceres en ny teknologi, SONAR, som vil øge effektiviteten af Nortons produkter i kampen mod skadelig kode
KØBENHAVN, 22. januar 2006 – Symantec meddeler i dag, at Norton Internet Security, Norton AntiVirus og Norton Confidential vil være tilgængelige i Windows Vista kompatible versioner, når Microsofts nye operativsystem lanceres. Derudover vil kunder der allerede har købt Norton Internet Security 2006 og 2007, Norton AntiVirus 2006 og 2007 eller Norton Confidential til Windows XP gratis kunne få deres programmer opdateret til en Vista kompatibel version.
Symantec oplyser samtidigt, at abonnenter af Norton Internet Security og Norton AntiVirus gennem opdateringer snart vil få adgang til en ny teknologi: Symantec Online Network for Advanced Response (SONAR). SONAR benytter sig af en særlig teknik til at lokalisere fjendtlig kode og beskytter dermed abonnenterne af Norton Internet Security og Norton AntiVirus fra nye og uventede trusler fra Internettet. Teknologien bag denne nye form for beskyttelse stammer fra Symantecs overtagelse af WholeSecurity.
- Vi har forbedret Nortons beskyttelse og kan samtidig love vores kunder at de nu også vil være effektivt sikret ved brug af Windows Vista, siger Ken Willén, sikkerhedsekspert fra Symantec. Ved hjælp af de sikkerhedsopdateringer som vi løbende sender ud til alle kunder, kan vi levere ny teknologi, så som SONAR, så snart den bliver tilgængelig og dermed sikre at alle kunder er så effektivt beskyttet som muligt.
SONAR er en adfærdsanalyserende teknologi, der opdager skadelig kode inden traditionelle virus-og spyware-filtre når at blive opdateret. Eksempler på den slags farlig kode er trojaner, orme, vira som forårsager masseudsendelse af e-mails og spyware. Mens de fleste programmer kun benytter et begrænset antal heuristiske signaturer, arbejder SONAR med flere forskellige filtre, som analyserer programmernes adfærd. Dette øger chancen for at fjendtlige programmer opdages, samtidig med at risikoen for at ufarlige programmer fejlagtigt bliver klassificeret som virus mindskes. Forsøg på overtagelse af computeren kan opdages af SONAR, uden at brugeren behøver at løfte en finger.
- SONAR-teknikken anvender en blanding af filtre der er så omfattende, at risikoen for at ufarlige programmer bliver klassificeret som virus er nede på fyrre til en million, siger Ken Willén. Det er et godt eksempel på, hvordan Symantec og vores Norton produkter tilbyder det bedste forvar mod vor tids sikkerhedstrusler.
SONAR vil blive leveret til alle nuværende Norton AntiVirus og Norton Internet Security brugere via Symantecs abonnementsopdateringer. En abonnementsordning inkluderer 12 måneders sikkerhedsopdateringer og løbende programopdateringer med nye funktioner. Ved køb af Norton produkter medfølger automatisk opdateringer af både produkter og teknologier i hele abonnementsperioden.

For mere information om hvordan Norton AntiVirus og Norton Internet Security kan opgraderes til Windows Vista, besøg www.symantec.com/vistaupdate.*

Pris og tilgængelighed

Danske Vista-kompatible produkter vil være blive tilgængelige i februar. Engelske versioner af Norton AntiVirus 2007 og Norton Internet Security 2007 til Windows Vista og Windows XP kan allerede nu erhverves fra Symantecs hjemmeside www.symantecstore.com. En engelsk version af Norton Confidential til Windows Vista og Windows XP vil også blive tilgængelig fra d. 29. januar 2007.

Prisen for Norton AntiVirus 2007 vil være ca. 499,00 kroner. Prisen for Norton Internet Security 2007 ca. 599,00 kroner. Pakker med 5-brugerlicenser vil derudover blive tilgængelige for begge produkter. Den vejledende udsalgspris for Norton Confidential er 549,00 kroner, der inkluderer 12 måneders abonnement på sikkerhedsopdateringer.
En udvidelse indeholdende AntiSpam og Parental Control vil også blive tilgængelig til Norton Internet Security 2007 til dem der måtte ønske disse ekstrafunktioner.

Om Symantec

Symantec er den førende leverandør af informationssikkerhed, og virksomheden leverer et bredt sortiment af software designet til at hjælpe enkeltpersoner, små og mellemstore virksomheder og enterprisevirksomheder med at sikre og styre deres it-infrastruktur. Symantec opererer i mere end 40 lande og har hovedkvarter i Cupertino, Californien. Det danske kontor ligger i København. Yderligere information på www.symantec.dk.

@Symantec