OM SYMANTEC

News Release

Symantec ruster PC-brugere mod datakaprere med Norton AntiBot

Norton AntiBot supplerer eksisterende sikkerhedsløsninger med opdagelse af - og beskyttelse mod - botnet-trusler
København 7. august, 2007 –Norton AntiBot er branchens første sikkerhedsløsning, som beskytter mod det voksende antal botnet-epidemier. Botnet er et netværk af computere, der inficeres af et spionprogram, hvorefter de kan fjernstyres og bruges til f.eks. at sende spammail uden brugerens vidende. Norton AntiBot skal beskytte privatpersoners PC’er mod dette, og er en løsning som opdager og fjerner såkaldte bots så snart de opdages på computeren. Programmet overvåger kontinuerligt computerens applikationer og processer og giver beskyttelse, der supplerer eksisterende sikkerhedsløsninger ved at beskytte mod uønsket indtrængning og manipulation.

”Privatpersoner er desværre nødt til at erkende, at de kan blive inddraget i kriminelle aktiviteter, som udføres af botnets, enten ved at deres egen identitet eller personlig information stjæles eller ved at de kommer til at indgå i et netværk af zombie-computere som man kalder de computere, der er overtaget af et botnet. Disse udfører kriminel aktivitet i stor skala, f.eks. ved at udsende store mængder spammail eller ved at phishe gennem e-mails”, siger Ken Willén der er sikkerhedsekspert Symantec og fortsætter: ”Vi vurderer, at der i dag findes millionvis af bot-inficerede computere. Hovedparten af deres brugere har ingen anelse om, hvad der foregår bag kulisserne på deres PC. Norton AntiBot er et nyt og vigtigt værktøj, der styrker privatpersoners sikkerhed ved at sætte en stopper for denne galoperende trussel”.

Symantec Security Response vurderer, at antallet af bot-inficerede computere er i konstant vækst. I Symantecs seneste rapport om sikkerhed på Internettet, Internet Security Response Report Volume XI fra marts 2007, konkluderede Symantec, at der i andet halvår af 2006 var over seks millioner aktive ”bots”, hvilket er ca. 30 % flere zombie-computere sammenlignet med de foregående seks måneder.

”Botnet er hastigt på vej til at blive en af de mest skadelige programmer”, siger Rob Enderle, Principal Analyst i Enderle Group. ”Disse netværk styres i stor udstrækning af professionelle kriminelle. De bruger førende teknikker til at stjæle privatpersoners båndbredde og PC-ydelse, og bruger denne til alt fra at distribuere enorme mængder spammail til at stjæle og misbruge folks identitet. For at bekæmpe den voksende trussel, burde alle anvende løsninger, som giver massiv og omfattende beskyttelse mod disse teknisk avancerede botnets”.

Til forskel fra gårsdagens vira og orme er nutidens bots dynamiske og uberegnelige. De installerer sig i al hemmelighed og gør computeren til en zombie. Har en bot fundet vej til en computer, kan den når som helst udføre kommandoer, der initieres af en bot-bagmand. Fjernes en bot ikke på den rette måde, vil den geninstallere sig selv, hvilket gør truslen særligt vanskelig at komme til livs. Norton AntiBot udrydder alle spor af bots og andre skadelige programmer, så snart de er identificeret.

Privatpersoner kan mindske deres eksponering mod bot-relaterede angreb ved at installere sikkerhedsteknikker i flere lag, herunder indtrængningsbeskyttelse, signaturbaseret beskyttelse og adfærdsbaseret detekteringsbeskyttelse. Ved at anvende teknologier, der komplementerer hinanden får forbrugeren den bedste beskyttelse mod kendte og ukendte trusler inklusive bots.

Norton AntiBot bruger et adfærdsbaseret detekteringssystem, der med udgangspunkt i erfaring og historik analyserer adfærd for filer og programmer for at spore skadelig kode som ellers ville være usynlig. Norton AntiBot er en løsning, der understøtter eksisterende antivirus- og sikkerhedsprogrammer, herunder Norton AntiVirus, Norton Internet Security og Norton 360.

Pris og tilgængelighed
Norton AntiBot kan købes for 229 DKK i Symantecs webbutik på http://www.symantecstore.com/dr/v2/ec_Main.Entry17c?V1=931222&PID=931222&PN=1&SP=10023&SID=49467&CUR=208&CID=0&DSP=&PGRP=0&ABCODE=&CACHE_ID=0. I prisen indgår et års abonnement på beskyttelsesopdateringer fra Symantec.

Om Symantec
Symantec er den førende leverandør af it-infrastruktursoftware, der giver virksomheder og forbrugere tillid og sikkerhed i den digitale verden. Virksomheden hjælper kunder med at beskytte deres it-infrastruktur og informationsudveksling ved at levere software og services, der eliminerer risici relateret til sikkerhed, tilgængelighed, dokumentation og ydelse. Symantec opererer i mere end 40 lande og har hovedkvarter i Cupertino, Californien. Det danske kontor ligger i København. Yderligere information på www.symantec.dk