Symantec.com > Om Symantec > Pressecenter > Nyheder > Pressemeddelelser
UDSKRIV DENNE SIDE
 
News Release

Teknologi kan måske hjælpe dig med kærligheden men sikkerhedsrisikoen er højere end du tror

Nortons Online Living Report viser også, at forældrene ikke altid har helt styr på, hvad deres børn laver… på internettet

København den 17. marts 2009 – Ifølge Symantecs rapport, Norton Online Living Report, føler folk, der er online, at de har held i kærlighed, idet syv ud af ti voksne rapporterer, at internettet forbedrer deres forhold. Men det hele er ikke lutter glade forbindelser og forhold. Det evige problembarn – børnene – giver stadigvæk bekymringer. Mange forældre ved ikke, hvor eller hvor meget deres børn er online. Faktisk bruger børene mere end dobbelt så meget tid på internettet i forhold til, hvad deres forældre tror.

Undersøgelsen viser også, at hele 99 procent af de adspurgte voksne har taget forholdsregler for at sikre deres personlige oplysninger, men usikker surfing, farlige vaner og computere, der bliver hacket, optræder uhyggeligt ofte i undersøgelsen. Halvdelen af de voksne, der er online, besøger usikre hjemmesider, tager ikke sikkerhedskopier og bruger usikre adgangskoder. Omkring en tredjedel fortæller, at nogen har forsøgt at hacke deres computer.

”Selvom teknologien måske kan hjælpe dig med kærligheden, er det kun dig selv, der kan gøre dig og din familie sikker på nettet,” siger Per Hellqvist, sikkerhedsekspert hos Symantec Nordic. ”Internettet er blevet en fast del af vores hverdag og har skabt hidtil usete muligheder for kontakt – fra at tale med bedstemor via web-kameraet og sms’e med klassekammerater til gamle flammer, der blusser op. Resultaterne af undersøgelsen er en særdeles vigtig påmindelse til forældre om at vide, hvor deres børn er både on- og offline.”
Kan teknologi hjælpe dig med kærligheden?
Næsten syv ud af ti voksne siger, at internettet har forbedret deres parforhold. Og det er der en god grund til: folk, der har venner på internettet, har i gennemsnit 41 online-venner, 49 procent har en social netværksside og 24 procent deler endda hemmeligheder online. Internettet er faktisk blevet så centralt et redskab for kommunikation og forbindelse, at seks ud af ti voksne, der bruger internettet, siger, at de ikke kunne leve uden.
Ved du hvor dine børn er… online?
Sidste års rapport viste, at hvert femte barn havde kigget på eller gjort ting på internettet, som de vidste, deres forældre ville være imod. Men i år er de blevet opdaget, da hver femte forældre fortæller, at de har taget deres børn i ikke-godkendt adfærd på internettet.

Den gode nyhed er, at 90 procent af forældrene erkender deres ansvar for at beskytte børnene på internettet og taler med deres børn om dette – 20 procent flere end sidste år. Nogle børn åbner oven i købet døren og lukker dermed generationskløften: 25 procent er venner med deres forældre på internettet, og 10 procent bruger teknologier som IM og sociale netværk for at holde kontakten med deres bedsteforældre.
Så du tror du er sikker?
På trods af, at 99 procent af voksne på internettet føler, at de tager skridt mod at blive mere sikre, er mange forbrugere ikke fuldt ud beskyttede, når de flirter, deler billeder og bliver venner på internettet. Mens den gennemsnitlige forbruger er opmærksom på behovet for sikkerhed på internettet, er der stadigvæk nogle, der ikke scanner for virus ofte nok, eller har utilstrækkelig beskyttelse mod de trusler, der findes på internettet. Endnu mere bekymrende er det, at to ud af ti voksne på internettet overhovedet ikke bruger noget sikkerhedssoftware. Dette er især overraskende i betragtning af, at næsten halvdelen af de voksne, der er online, har oplevet, at harddisken crashede, og en tredjedel har mistet værdifuldt indhold så som musik, billeder, videoer og finansielle dokumenter. Alligevel er hele ni ud af ti voksne og unge enige i, at internettets fordele opvejer risiciene.
Rapporten giver også svaret på:
  • Hvad folk ikke kan leve uden – internettet, bilen eller mobiltelefonen.
  • Hvilken indflydelse internettet har på børns uddannelse.
  • Om forældre helst vil diskutere bierne og blomsterne eller bits og bytes med deres børn.
  • Hvordan børn og voksne opretholder en social anstændighed i en online verden?
Mere information kan findes her efter kl. 16:30:
Full Report
Survey Data
Webcast