Symantec.com > Om Symantec > Pressecenter > Nyheder > Pressemeddelelser
UDSKRIV DENNE SIDE
 
News Release

Ny rapport fra Symantec viser at de IT-ansvarlige i datacentre skal ”gøre mere for mindre”

Datacentrene står overfor udfordringer inden for personaleområdet samtidig med at de er presset til at levere mere for færre penge.

København, 12. maj, 2009 – Symantec offentliggør i dag rapporten 2008 State of the Data Center, som for andet år i træk ser nærmere på datacentrene verden over. Denne gang viser rapporten, at de IT-ansvarlige for datacentrene bliver klemt mellem to krav: Brugerne stiller højere og højere krav, mens ledelsen samtidig forventer reducerede driftsomkostninger i data centrene. Rapporten viser samtidig også, at underbemanding er et problem, at servere og storage-enheder ikke bliver udnyttet optimalt, samt at planerne for katastrofer og IT-nedbrud endnu ikke er komplette. Interessant nok angav respondenterne i undersøgelsen også, at man primært har gennemført ”grønne-initiativer’ for at spare penge.

“Undersøgelsen bekræfter mange af de tendenser, jeg også oplever i mit arbejde med kunderne,” fortæller Per Larsen, Principal Systems Engineer Symantec. “I datacentrene er man i første omgang interesseret i at mindske omkostningerne, men man har også fokus på at forbedre storage-udnyttelsen, idet der på trods af den trængte økonomi stadig er stor datavækst”.
Mere for mindre
75 procent af virksomhederne svarede, at brugernes forventninger stiger gradvist eller hurtigt. 60 procent mente, at kravene til serviceniveauet fra virksomhedernes side enten er svære eller meget svære at leve op til. Kun 10 procent mente, at servicekravene er mindre end i 2007.

Selvom kravene til serviceniveauet således er steget betydeligt, så svarer de fleste paradoksalt nok på spørgsmålet om, hvad der har højeste prioritet i år, at de IT-ansvarlige skal mindske driftsomkostningerne. Det svar bliver nævnt oftere end de næste to alternativer (forbedret serviceniveauet og svartider) tilsammen

De vigtigste områder, man fokuserer på for at kunne ”gøre mere for mindre”, er automatisering af rutineopgaver (42 %), vidensdeling blandt personalet (40 %) og reducering af kompleksiteten (35 %).
Underbemanding er fortsat et problem
Ifølge undersøgelsen er underbemanding et stort problem. Hele 36 % angiver, at de er underbemandet, mens kun 4 % rapporterer om overbemanding. Derudover nævner 43 %, at det er et meget stort problem at finde kvalificeret arbejdskraft.

For at håndtere problemet med underbemanding vender virksomhederne sig mod både uddannelse og outsourcing. Næsten halvdelen (45 %) outsoucer for at give medarbejderne i datacentrene mere tid til at fokusere på andre arbejdsopgaver. De IT-funktioner, der oftest outsoruces, er business continuity (46 %), backup (43 %) og storage-håndtering (39 %). Uddannelse opfattes af 68 % som en strategisk forholdsregel, og 78 % tror, at uddannelsesbudgetterne kommer til at være uforandret eller øges de kommende to år.
Servere og storage udnyttes ikke til fulde
Virksomhederne rapporterede, at serverne i datacentrene i 2008 blev udnyttet med 53 %. Udnyttelsen af storage-kapaciteten var kun 50 %.

De mest almindelige server-relaterede initiativer er serverkonsolidering (80 %) og server-virtualisering (77 %). På storage-området var det storage-virtualisering (76%), kontinuerlig databeskyttelse (71 %) og håndtering af storage-ressourcer (71 %).
Katastrofesikring er ikke på agendaen
De ansvarlige for datacentrene fortæller endvidere, at der er plads til forbedringer, når det gælder planerne for katastrofer og it-nedbrud. Kun 35 % rapporterede, at deres plan i forbindelse med en katastrofe var over middel, mens 27 % mente, at planen havde brug for lidt mere arbejde, og 9 % mente, at deres plan var mere løst skitseret og udokumenteret. Når virksomhederne skal pege på de faktorer, der som oftest er skyld i uplanlagte nedbrud, så topper den menneskelige faktor med 25 % efterfulgt af fejl i hardware og software og strømnedbrud.
Grønne datacentrer drives af hensyn til udgifterne
Datacentrenes ønske om at blive grønne bunder i første omgang i et ønske om at skære i udgifterne, men den socialt ansvarlige tankegang bliver stadig mere populær. Når man spørger virksomhederne, hvorfor det er vigtigt at have grønne datacentre svarer de mindre energiomkostninger (54 %), mindre omkostninger til køling (51 %) og en ansvarsfølelse overfor miljøet (42 %).
Rapporten understreger, at der er brug for løsninger
Dette års undersøgelse viser, at virksomhederne stadig har brug for at kunne kontrollere datacentrenes kompleksitet og udgifter. Med beskeden om at skulle gøre ’mere med mindre’, sætter virksomhederne i en situation, hvor de skal finde en løsning, der har direkte effekt på udgifterne og effektivitet.

“IT-cheferne har det hårdt,” siger Per Larsen. “At skære i udgifterne er helt klart en prioritet i år på trods af, at brugernes forventninger er højere og efterspørgslen øges hele tiden. Det medfører en efterspørgsel på løsninger, som mindsker udgifterne til storage og servere uden at det resulterer i nedbrud.”
Relevante links
Læs mere om State of the Data Center-rapport her:
Om Symantecs State of the Data Center-rapport
Symantecs anden årlige State of the Data Center-rapport er resultatet af en undersøgelse, som blev gennemført af Applied Research i september og oktober sidste år. I undersøgelsen deltog 1600 datacentrer i større virksomheder og offentlige organisationer i 21 lande.
Om Symantec
Symantec er en global leder inden for sikkerhed, opbevaring og system management-løsninger, der hjælper forbrugere og virksomheder med at sikre og styre deres informationer. Vores software og tjenester beskytter mod risici på flere punkter, mere fuldstændigt og effektivt, og sikrer tillid, ligegyldigt om oplysningerne anvendes eller lagres. Yderligere oplysninger kan fås på www.symantec.com