OM SYMANTEC

News Release

LinkedIn Facebook Twitter RSS

Kompleksiteten og antallet af applikationer største udfordringer for datacentrene i 2010

Kompleksiteten, antallet af applikationer og håndteringen af disaster recovery-planer står øverst på listen for mange virksomheder viser nye Symantec rapport.
København, 11. januar 2010 – Symantec har netop offentliggjort deres årlige ”State of the Data Center”-rapport for 2010. Rapporten, der udkommer for tredje år i træk, er baseret på svar fra 1.780 datacenter-managere i 26 lande, herunder 15 virksomheder i Norden.

Den globale undersøgelse afslører, at de mellemstore virksomheder i højere grad end de små og helt store virksomheder er på forkant med teknologier som cloud computing, deduplikering, replikation og storage-virtualisering. De har tillige stort fokus på kontinuerlig databeskyttelse, der kan være med til at reducere it-omkostningerne samt forbedre håndteringen af den stigende kompleksitet, der er i datacentre i dag. Rapporten viser også, at de it-ansvarlige i de mellemstore virksomheder forudser store ændringer i datacentrene og applikationerne i 2010. Disse organisationer lægger desuden større vægt på bemandingen og uddannelsen af medarbejderne end de små og store virksomheder gør i 2010. Undersøgelsen fandt sted i november 2009.

”Selvom mellemstore virksomheder ofte evaluerer og indfører nye teknologier hurtigere end større organisationer, står de stadig over for mange af de samme problemstillinger, der opstår når nye tiltag skal implementeres,” siger Jan Skelbæk, Country Manager for Symantec i Danmark. ”Men ved at standardisere løsninger på tværs af platforme, så man nemmere kan håndtere nye teknologier og automatisere processerne, så kan man reducere omkostninger her og nu, og vil på langt sigt gøre arbejdet enklere.”
Rapportens vigtigste resultater:
  • Mellemstore virksomheder er mere proaktive og nytænkende i forhold til de små og store virksomheder. De implementerer nye teknologier såsom cloud computing, replikation og deduplikation 11-17 procent hurtigere end de små og store virksomheder.
  • De største bekymringer omkring datacentre inkluderer stigende kompleksitet og alt for mange applikationer. De fleste virksomheder har 10 eller flere datacenter-tiltag, som de karakteriserer som værende ’i nogen grad’ eller ’særdeles vigtige’, og 50 procent forventer ”betydelige” ændringer i deres datacentre i 2010. Halvdelen af alle virksomhederne synes, at antallet applikationer vokser ’i nogen grad/hurtigt’, og halvdelen finder det vanskeligt og dyrt at leve op til servicekravene. En tredjedel af alle virksomhederne synes, at produktivitet hos medarbejderne begrænses på grund af det stigende antal applikationer. Udover kompleksiteten medfører en stadig stigende mængde af data, at 71 procent af virksomhederne overvejer teknologier, der kan reducere mængden af data, såsom deduplikering.
  • Sikkerhed, backup og recovery samt kontinuerlig databeskyttelse er de vigtigste tiltag i 2010, foran virtualisering. 83 procent af virksomhederne vurderer sikkerhed som værende ’i nogen grad’ eller ’særdeles vigtig’. 79 procent sagde, at backup og recovery er ’i nogen grad/særdeles vigtigt’, og 76 procent vurderer kontinuerlig databeskyttelse som en af deres top prioriteter.
  • Bemanding og budgetter forbliver trange. Halvdelen af alle virksomhederne fortæller, at de er underbemandede, men at budgetbegrænsninger og for få kvalificerede ansøgere udgør problemer på rekrutteringssiden. 76 procent af virksomhederne har det samme antal eller flere jobannoncer i 2010 i forhold til 2009.
  • Der er fortsat plads til forbedringer, når det drejer sig om disaster recovery. Planerne hos en tredjedel af virksomhederne er underdokumenteret eller har brug for yderligere bearbejdning, idet overvejelser om cloud computing, virtuelle servere m.m. ofte ikke er inkluderet. Overordnet set har næsten en tredjedel af virksomhederne ikke revurderet og tilpasset deres disaster recovery-plan de sidste 12 måneder.
  • Beskyttelse af virtuelle maskiner har også i år stort fokus hos virksomhederne i 2010, idet 82 procent overvejer at benytte teknologier til at håndtere virtuelle maskiner. Respondenterne fremhæver det såkaldte ”granular recovery”, som den største udfordring indenfor dette område.
Rapportens anbefalinger:
  • Software, der understøtter heterogene miljøer og undgår ophobningen af informationer, er særlig vigtigt for mellemstore virksomheder, som i stor grad implementerer nye teknologier, så de kan reducere kompleksiteten i datacenteret.
  • Virksomheder bør implementere deduplikering tættere på informationskilden for at fjerne eventuelt overflødigt data samt reducere storage og netværksomkostninger.
  • Datecenter-administratorer skal kunne håndtere storage på tværs af forskellige servere og storage-miljøer uden at skulle købe ekstra storage. De bør i stedet udnytte nye teknologier såsom storage-ressource management, tynd provisionering, deduplikation, storage-virtualisering og kontinuerlig databeskyttelse og recovery. Virksomheder med en holistisk tilgang til håndteringen af storage kan bedre styre deres storage-budgetter og ofte helt udskyde køb af ekstra storage.
  • Løbende tests af disaster recovery procedurerne er uvurderlig og kan i høj grad have en stor indflydelse på forretningen. Virksomheder bør implementere testmetoder, der ikke forstyrrer den daglige drift, men som effektivt sikrer, at beredskabet er på plads, hvis uheldet er ude.
  • Virksomheder bør implementere en enkelt samlet platform til fysisk og virtuel beskyttelse af alle maskiner, da det vil lette håndteringen af alle informationer.
Ekstra materiale om Symantec’ State of the Data Center 2010 rapport:
Du kan finde rapporten og yderligere materiale her:
http://www.symantec.com/about/news/resources/press_kits/detail.jsp?pkid=sdcreport2010

Her er en præsentation af resultaterne fra undersøgelsen:
http://www.slideshare.net/symantec/2010-state-of-the-data-center

Og her finder du rapporten fra 2009:
http://www.symantec.com/about/news/resources/press_kits/detail.jsp?pkid=sdcreport

Om storage fra Symantec
Symantec hjælper virksomheder med at sikre og styre deres informationer med storage management, e-mail arkivering, backup og recovery løsninger.
Om Symantec
Symantec er verdens førende i at udvikle IT-sikkerhedsløsninger, opbevaring og systemhåndtering. Symantec hjælper bade privatpersoner og virksomheder med at sikre og håndtere elektronisk information. Vores software og vores service yder omfattende og effektiv beskyttelse mod risici på mange områder, hvilket betyder IT sikkerhed overalt, hvor informationen anvendes eller opbevares. Yderligere information findes på www.symantec.dk

@Symantec