OM SYMANTEC

News Release

Ny undersøgelse fra Norton:
36 % af danskerne er afhængige af deres mobile enhed;
Alligevel er mange telefoner ulåste og ubeskyttede

Tre ud af ti europæere har mistet deres mobiltelefon, og hver tiende har været offer for mobilt it-kriminalitet.

København den 4. april, 2013 – Norton by Symantec har i dag frigivet ny viden om bl.a. europæiske forbrugeres håndtering af mobiltelefoner1. Den afslører, at voksne værdsætter deres mobile enheder mere end nogensinde, mens meget få gør det nødvendige for at sikre deres enheder.

36 % af danskerne angiver at de er ’afhængige’ af deres mobile enheder og aldrig vil give afkald på dem. I Indien er tallet helt oppe på 68 %, mens Holland ligger i bunden, hvor ”kun” 21 % angiver, at de er afhængige af deres mobile enheder.

Ifølge rapporten lever europæerne nu store dele af deres arbejdsliv, sociale og online liv gennem deres mobile enheder. Fra surfing på nettet til download af apps, shopping og betalinger – det hele foregår fra mobiltelefonen. Norton fandt ud af, at tæt på en fjerdedel (24%) af de voksne oplyste, at det ville være en af ​​de to personlige genstande, som de ville redde, hvis deres hus brændte.

"Folk er blevet mere og mere afhængige af deres mobile enheder til at navigere, dele, socialisere og handle i en verden der i dag er konstant forbundet," siger Marie-Louise Wegener, sikkerhedsekspert hos Norton by Symantec i Danmark og fortsætter:

"Hvad mange forbrugere måske ikke indser er, præcis hvor mange af deres personlige og private oplysninger der er på højkant, hvis disse enheder blive tabt eller stjålet. I betragtning af den følsomme karakter af den data, der er tilgængelig fra personlige mobile enheder, bør forbrugerne tage nogle enkle forholdsregler for at beskytte data fra at falde i de forkerte hænder. 58 % af danskerne ved ikke, at der findes specifikke sikkerhedsløsninger til mobile enheder."

De mobile enheder kan dog ikke erstatte computeren. 69 % af danskerne vil ikke give afkald på deres computer, ligegyldigt hvor avanceret mobilenhederne bliver.

Mobile enheder: Et væld af personfølsomme oplysninger
Folk udvider deres online liv gennem mobile enheder, men mange gør ikke det nødvendige for at sikre deres enhed og indholdet. Mens et stort flertal (69%) af de europæiske mobilbrugere angiver, at de gemmer og har adgang til følsomme oplysninger på deres mobile enheder, indrømmer mere end en tredjedel (24%), at de ikke bruger en adgangskode for at beskytte deres personlige data.

I tilfælde af tyveri eller tab er en guldgrube af personlige oplysninger tilgængelige, herunder personlige e-mails, adgang til andre følsomme oplysninger såsom arbejdskorrespondancer og dokumenter, adgangskoder til online konti og kontoudtog.

Undersøgelsen viser også, at det at miste en mobil enhed er normalt, dyrt og stressende for forbrugerne. Tre ud af ti europæere har tabt eller fået stjålet en mobil enhed, og det koster i gennemsnit en dansker 762 kr. at få en ny mobiltelefon – og næsten dobbelt, 1066kr, at erstatte en tablet.

Når en mobil enhed forsvinder, angiver danske forbrugere, at de er særligt bekymrede for dyre regninger på grund af telefonsamtaler (48%), at kontakter i deres adressebog bliver kontaktet (18%), eller at der foretages indkøb gennem deres tabte eller stjålne telefoner (33%).

Norton-undersøgelsen afslører også nogle overraskende forskelle mellem de europæiske lande med hensyn til deres holdninger til mobile aktiviteter og de oplysninger, de er villige til at få adgang til eller gemme på deres enhed:

  • Kun 13% af tyskerne og 15% af russerne angav, at de føler sig trygge, når de foretager indkøb fra deres mobile enhed, hvorimod et højere antal polske (32%) og italienske mobile brugere (24%) viste, at de føler sig trygge, når de foretager indkøb fra deres enhed. I Danmark er tallet 20 %.
  • Tilsvarende er danskere er mere afslappede og tilbøjelige til at gemme bankkontooplysninger på deres mobile enhed (13%) end deres tyskere medborgere (4%).

Folk kender risikoen…
Den gennemsnitlige europæiske forbruger kommer til kort, når det kommer til at sikre deres mobile enhed: To ud af fem brugere af mobile enheder i Europa indrømmer, at de ikke altid downloader applikationer fra pålidelige kilder. Og mere end en tredjedel angav, at de ikke bruger sikre betalingsmetoder, når de køber ind fra deres mobile enhed, hvilket gør kreditkortoplysninger meget sårbare.

Ifølge undersøgelsen er en ud af ti europæiske mobile brugere allerede blevet offer for mobil cyberkriminalitet.

Risikabel adfærd er ikke begrænset til smartphones og tablets. De fleste europæiske voksne bruger gratis eller usikre offentlige Wi-Fi-hotspots. Næsten halvdelen af ​​dem er bekymrede over de potentielle risici ved at anvende dem, men alligevel gør de det.

… men sikrer sig ikke
Mere end to ud af fem bruger gratis offentlige Wi-Fi spots til at tjekke deres personlige e-mails og tæt på én ud af fem går ind på deres netbank via gratis og usikre Wi-Fi-forbindelser, hvilket udsætter deres følsomme finansielle oplysninger for kriminelle.

"Forbrugerne ved, hvor vigtigt det er at beskytte deres computer fra den brede vifte af trusler, de kan støde på," siger Marie-Louise Wegener. "Men man bør også tage forholdsregler, der sikrer internet-tilsluttede mobile enheder. De er lige så sårbare over for cyberkriminelle, der søger nogle hurtige kontanter eller vil stjæle personlige oplysninger. Ved at installere mobilsikkerhedssoftware, som beskytter mod skadelige online trusler og giver dig mulighed for at låse, finde og fjernslette enheden, kan du sikre dig mod online indbrud."

Besøg www.mobilesecurity.com for at få yderligere viden fra Norton Mobile Security eksperter, herunder artikler, videoer, widgets og infografik der kaster lys over aktuelle mobile emner.

Yderligere information/data
Hvis du ønsker yderligere data og information omkring undersøgelsen, kan du kontakte Frans Grandjean på mail: fg@communique.dk og få tilsendt yderligere materiale.

Om Norton
Norton beskytter de ting, der betyder noget for forbrugerne, på tværs af alle aspekter af deres digitale liv. Norton tilbyder en række sikkerhedsløsninger, herunder teknologier til pc'er og mobile enheder, live teknisk supporttjenester og online-backup. Like Norton på Facebook på http://www.facebook.com/norton.

Om Symantec
Symantec er en global leder inden for sikkerhed, backup og tilgængelighedsløsninger der hjælper forbrugere og virksomheder med at sikre og styre deres informationer i en digital verden. Vores verdenskendte ekspertise i at beskytte data, identiteter og interaktioner giver vores kunder tillid til en forbundet verden. Yderligere oplysninger kan fås på http://www.symantec.com/news.

Norton cyberkriminalitetsrapport: Metode
I anden halvdel af 2012 gennemførte StrategyOne online interviews med 13.000 voksne i alderen 18 til 64 fra 24 lande (Australien, Brasilien, Canada, Kina, Colombia, Danmark, Frankrig, Tyskland, Indien, Italien, Japan, Mexico, Holland, New Zealand, Polen, Rusland, Saudi-Arabien, Singapore, Sydafrika, Sverige, Tyrkiet, UAE, UK, USA).

Fejlmargin for den samlede stikprøve af voksne (n = 13.018) er 0,9% ved 95% konfidensniveau. 1000 voksne respondenter blev interviewet i hhv. USA og Indien, og 500 i de øvrige lande. Den globale data er vægtet for at sikre alle lande har lige repræsentation af N500 voksne.

De europæisk præsenterede data er baseret på data indsamlet i de følgende lande: Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Danmark, Sverige, Holland, Italien, Polen og Rusland. Den samlede stikprøve for Europa er 4500. Fejlmargenen for Europa er + / - 1,46% på 95% konfidensniveau. 500 voksne respondenter blev interviewet i hvert af de europæiske lande.

 

Frans Grandjean
Communiqué
+45 23 32 36 37
fg@communique.dk

Marie-Louise Wegener
Norton/Symantec, Danmark
Tlf. 24 65 22 81
Marie-Louise_wegener@symantec.com

1Norton Cyberkriminalitet Rapport: Europæisk Mobil-Viden: www.norton.com/dk/2013europeanmobileinsights