Sådan fungerer LiveUpdate
Symantec LiveUpdate er en "pull"-teknologi, hvilket betyder, at data ikke sendes direkte til Symantecs LiveUpdate-servere. I stedet undersøger LiveUpdate din computer og opretter en liste over de produkter, der for øjeblikket er installeret. Denne liste bruges til at anmode om opdateringer til de installerede produkter. Når der anmodes om opdateringer, opretter LiveUpdate-serveren en log, som indeholder en liste over de filer, der er anmodet om, og den IP-adresse, anmodningen er sendt fra. Hvis den fil, der anmodes om, findes på LiveUpdate-serveren, downloader LiveUpdate-klienten den fra serveren, og loggen på serveren viser, at der er foretaget et vellykket download. Loggen på serveren viser også, hvis filen ikke blev downloadet, eller hvis der opstod en fejl under download af filen. Ud over at vise navnet på den fil, der er anmodet om, viser LiveUpdate også nogle identifikationsoplysninger og nogle specifikke oplysninger om computeren i forbindelse med dens kommunikation med serveren - nærmere beskrevet nedenfor.Om de indsamlede data
LiveUpdate indsamler generelle systemoplysninger fra din computer, hver gang LiveUpdate kører, så du modtager de opdateringer, der fungerer bedst sammen med din computer. Oplysningerne anvendes desuden til generelle statistikker om, hvordan LiveUpdate-softwaren anvendes og hvilke systemer, der har brug for support, sådan at LiveUpdate-klientsoftwaren, dens indhold og de patches, der stilles til rådighed via LiveUpdate, kan forbedres.Oplysningerne indeholder følgende:- Oplysninger om produktnavn og version for ethvert installeret Symantec-produkt, der anmoder om opdatering
- Computerens fabrikat og model
- Versionsoplysninger om operativsystem og browser
- Land og sprog
- En unik, global LiveUpdate-identifikation (LU ID) og identifikation af den igangværende session
- LiveUpdate-klientversion og oplysninger om, hvordan LiveUpdate-sessionen blev startet
- Navn på patchfil og fejlkode for opdateringer, som ikke blev downloadet, eller som ikke blev korrekt installeret
Din Internet Protocol-adresse (IP) registreres, når du kobler dig til en Symantec LiveUpdate-server, men den anvendes kun til generelle statistikker og slettes derefter.
Sådan bruges de indsamlede data
For at lave præcise statistikker opretter LiveUpdate en unik, global identifikation, der lagres på din computer for at give den en unik identitet (LU ID). LU ID'en oprettes ved installationen ved at anmode om en Globally Unique Identifier (GUID) fra operativsystemet og derefter køre GUID'en gennem en SHA-1 algoritme for at oprette LU ID'en. Denne fremgangsmåde sikrer, at LU ID'en ikke indeholder oplysninger, der kan bruges til at identificere dig.LU ID'en kan herefter anvendes i følgende sammenhænge:
Til registrering af feedback om kvalitetskontrol til Symantecs udviklingsteam, antallet af forskellige computere, der besøger LiveUpdate-serverne, og hvorvidt download og installation af specifikke opdateringer lykkedes eller mislykkedes. LU ID'en på den computer, der forsøger at downloade, navnene på de produkter, der blev anmodet om en opdatering af, om det var nødvendigt at opdatere og konfigurationsoplysninger.
Endelig indsamler Symantec oplysninger om, hvor ofte hver computer kører LiveUpdate og hvilke miljøer, kunder typisk kører LiveUpdate i.
Alle oplysninger, der lagres af Symantec LiveUpdate, opbevares i elektronisk sikrede databasefiler på fysisk sikre datacentre i USA og indeholder ingen personlige identifikationsoplysninger. Symantec sammenlægger ikke de data, der lagres af LiveUpdate, med nogen af de data, kontaktlister eller abonnementsinformationer, der er indsamlet af Symantec i markedsføringsøjemed.




