Norton Artikelbibliotek

Hvem husker stadig systemvira, der blev overført via disketter? Nutidens ondartede koder har naturligvis ikke længere brug for fysiske medier til at spredes – i dag er en internetforbindelse nok til at blive inficeret. Siden den første virus blev skabt i et laboratorium i 1960'erne, har vira udviklet sig med stor hast. De virker nu uafhængigt og sender sig selv via e-mail til nye ofre eller udnytter softwarefejl. De virker på et stigende antal forskellige måder, og nogle gange er det vanskeligt at afgøre, hvilken type de tilhører, da de bruger forskellige spredningsmetoder.  Her følger forklaring på nogle forskellige typer virus, der cirkulerer på nuværende tidspunkt. Det kan måske give dig en idé om, hvordan du bedre skal beskytte dig mod dem.

Typer efter art: Orm, trojanske heste, logiske bomber

Blandt de mest udbredte af de nyere vira er orm, der virker uafhængigt og spredes over internettet. De har ofte deres egen SMTP-maskine, og kan sende sig selv til alle i deres ofres adressebøger, eller de spredes via e-mail, instant messages eller fildelingsnetværk. Nogle cirkulerer endog frit på internettet og leder efter nye ofre at inficere ved at udnytte softwarefejl.

Selvom de virker anderledes end traditionelle vira, anses trojanske heste stadig som et medlem af virusfamilien, også selvom de som regel har brug for gemme sig i et andet program. De laver som regel huller i sikkerhedssystemer, så andre ondartede koder kan installere sig selv, eller en hacker kan tage overtage styringen eksternt.

Logiske bomber er vira, der bliver aktive på en bestemt dato eller via ekstern intervention fra en hacker. Der findes også permanente vira, som bliver i computerens hukommelse og inficerer alle eksekverbare filer, der startes. Ikke-permanente vira inficerer "kun" programmer, der kører på infektionstidspunktet.

Typer efter spredningsmetode

Selvom de næsten er forsvundet, forårsagede systemvirus, dengang der var disketter, ødelæggelse ved at inficere computernes partitionssektorer og bootsektorer. Programvira angriber et eller flere bestemte programmer. Makrovirus angriber makrofunktioner på almindeligt anvendte kontorapplikationer som Word eller Excel. Scriptvirus bruger VBScript- og JavaScript-programfunktioner til at infiltrere ofrenes computere. Hvad angår mass mailers, er det virus, der automatisk sender sig selv via e-mail til de adresser, de finder på ofrenes computere.

Typer efter form

Udbydere af virusbeskyttelse er nødt til at navngive varianter af en ondartet kode fra A til Z pga. mutantvirus. Det er virusversioner, der er ændret af hackere, så deres adfærd eller signatur ikke kan genkendes. Ved at lave disse ændrede versioner håber de på at angribe nye ofre i den tid, det tager udbydere af virusbeskyttelsen at inkludere signaturen på de nye varianter i deres databaser. Nogle virusskabere er gået et skridt videre og har skabt polymorfe vira, som løbende krypterer og dekrypterer deres signatur - ved at ændre form bliver de vanskeligere at opdage. Og sidst men ikke mindst retrovirus, der ændrer antivirusdatabaser, så de bliver ubrugelige.

Relevante links