Symantec - Norton Global Privacy Statement: Danish

Symantec - Norton globale databeskyttelseserklæring - Sidst opdateret den 27. juni 2018 

Introduktion

Når det kommer til dine personoplysninger (“personoplysninger”), er Symantec, herunder Norton, som er en division af Symantec Corporation (“Symantec”, “Norton”, “vi”, “os”) , samt vores medarbejdere, kontrahenter og tjenesteudbydere forpligtede til at forsyne dig med gennemsigtighed og valg. Symantec bestræber sig på at levere pålidelige og troværdige oplysninger til vores kunder på en række forskellige måder, som understøttes af et omfattende databeskyttelsesprogram. Vi tilstræber at behandle personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, samtidig med at vi tager højde for og gennemsigtigt afvejer de relevante interesser for vores kunder, os selv og andre interessenter.

TRUSTe

Denne databeskyttelseserklæring (“erklæring”) giver et overblik over, hvordan Symantec via vores websteder, produkter og tjenester håndterer databeskyttelse, og hvordan vi beskytter dine personoplysninger.

Denne databeskyttelseserklæring gælder for de Symantec- og Norton-websteder, -produkter og -tjenester, der linker til eller henviser til denne erklæring, og beskriver, hvordan vi håndterer personoplysninger og de valg, der er tilgængelige for dig vedrørende indsamling, behandling, adgang og hvordan du opdaterer, berigtiger og sletter dine personoplysninger. Yderligere oplysninger om vores praksisser i forbindelse med personoplysninger kan tilvejebringes i tilbudsbeskrivelser, kontraktvilkår, supplerende databeskyttelseserklæringer eller -meddelelser, der tilvejebringes før eller på tidspunktet for dataindsamling. Visse Symantec- og Norton-produkter og -tjenester kan have yderligere specifikke databeskyttelseserklæringer, der beskriver, hvordan vi håndterer personoplysninger for de pågældende produkter og tjenester. Hvis en anden databeskyttelseserklæring strider imod denne databeskyttelseserklæring, vil en sådan specifik erklæring have forrang.

Hvis du befinder dig i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og medmindre andet er aftalt ved kontrakt, er den dataansvarlige for dine personoplysninger Symantec Limited, Irland, som har sit hjemsted på Ballycoolin Business Park, Blanchardstown, Dublin 15, Irland.

Hvad denne erklæring dækker

Denne erklæring beskriver følgende generelle aspekter af vores indsamling og behandling af personoplysninger vedrørende dig. Se venligst vores supplerende databeskyttelseserklæringer for produkter og tjenester for yderligere oplysninger, der er specifikke for de pågældende produkter og tjenester.

  • Hvilke personoplysninger vi indsamler,
  • Hvordan personoplysninger bruges og til hvilke formål,
  • Hvornår og hvorfor personoplysninger overføres til tredjemand,
  • Hvordan vi opretholder rigtigheden, integriteten og sikkerheden af ​​dine personoplysninger,
  • Hvordan dine personoplysninger opbevares og destrueres,
  • Hvilke individuelle rettigheder, der er tilgængelige for dig ifm. dine personoplysninger,
  • Hvor relevant, hvordan vi kan behandle personoplysninger om børn under 13 år, og
  • Hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål vedrørende brugen af dine personoplysninger.

Personoplysninger, som vi indsamler

Når du besøger og bruger vores websteder, produkter og tjenester, kan vi indsamle oplysninger eller bede dig om at tilvejebringe visse oplysninger, herunder personoplysninger, om dig, idet du bruger vores websteder, produkter og tjenester og interagerer med os, med henblik på at hjælpe os med at forvalte vores forhold til dig. “Personoplysninger” er alle oplysninger vedrørende en identificeret eller identificerbar enkeltperson, og kan omfatte navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, login (kontonummer, adgangskode), markedsføringspræferencer, sociale mediekonto eller betalingskortnummer. Hvis vi knytter andre oplysninger til dine personoplysninger, behandler vi de tilknyttede oplysninger som personoplysninger. Vi indsamler også personoplysninger fra betroede tredjemandskilder og ansætter tredjeparter til at indsamle personoplysninger for at hjælpe os. Disse oplysninger kan omfatte:

  • Kontaktoplysninger, såsom navn, postadresse, e-mailadresse og telefonnummer,
  • Forsendelses- og faktureringsoplysninger, herunder kreditkort- og betalingsoplysninger,
  • Din transaktionshistorik,
  • Oplysninger, som du giver os for at modtage teknisk assistance eller i forbindelse med interaktion med kundeservice,
  • Oplysninger om andre personer, som du kan tilvejebringe i forbindelse med et program eller tjenester, herunder henvis-en-ven,
  • Oplysninger om din computer eller enhed, herunder browsertype og -indstillinger, IP-adresse og trafikoplysninger vedrørende din internetforbindelse, og
  • Oplysninger om Symantec- og Norton-produktydeevne og oplysninger om, hvordan du bruger vores produkter og tjenester.

Når du vælger at give os personoplysninger om tredjemand, bruger vi kun disse oplysninger til det specifikke formål, hvortil du vælger at give oplysningerne. Det er dit ansvar at sikre, at når du videregiver personoplysninger om andre personer end dig selv til Symantec - f.eks. dine kontaktpersoner, dine brugere eller anden tredjemand - så overholder du gældende databeskyttelses- og datasikkerhedslovgivning, herunder ved at underrette brugere og tredjemand om, at du tilvejebringer deres personoplysninger for Symantec, informere dem om, hvordan de overføres, bruges eller behandles, og sikre passende juridiske tilladelser og sikkerhedsforanstaltninger, der kræves for sådanne videregivelser, overførsler og behandling. Hvis du vælger at tilvejebringe en tredjemands personoplysninger for Symantec (f.eks. navn, e-mail og telefonnummer), erklærer du, at du har tredjemandens tilladelse til at gøre det. Eksempler omfatter fremsendelse eller afsendelse af jobhenvisninger. Du anerkender også, at når vi interagerer med sådanne enkeltpersoner, hvis personoplysninger du deler med os, er det vores pligt at informere dem om, at vi har indhentet deres personoplysninger fra dig. Hvor det er relevant, kan tredjemand afmelde enhver fremtidig meddelelse via det link, der er angivet i den oprindelige meddelelse, eller som angivet i afsnittet “Kontakt os” i denne erklæring. Hvis du mener, at en af dine kontaktpersoner har givet os dine personoplysninger, og du gerne vil anmode om, at de fjernes fra vores database, bedes du kontakte os på privacyteam@symantec.com.

For flere oplysninger om, hvilke personoplysninger vi behandler på produktbasis, henvises der til de relevante databeskyttelseserklæringer for produkter og tjenester, der er tilgængelige nedenfor.

Hvordan vi behandler dine personoplysninger

Vi bruger dine personoplysninger til de formål, der er skitseret nedenfor, samt i de relevante produkterklæringer af følgende årsager:

For at opfylde vores kontrakt med dig eller indgå en kontrakt med dig efter din anmodning herom med henblik på at:

  • Oprette og administrer dine Norton-konti, når du køber fra vores onlinebutik og når det er nødvendigt for at få adgang til meddelelser og tjenester,
  • Oprette din Symantec-konto (Enkeltlogon for MySymantec, MySupport, PartnerNet, Symantecs licenseringsportal, kundeservice og Symantec Connect), når det er nødvendigt for at få adgang til meddelelser og tjenester,
  • Bekræfte din identitet og ret til produkter eller tjenester, når du kontakter os eller får adgang til vores tjenester,
  • Behandle dine købstransaktioner,
  • Opdatere dig om status for dine ordrer,
  • Give dig mulighed for at registrere produkter eller tjenester, som du køber,
  • Administrere dine abonnementer, og
  • Levere teknisk support og kundesupport til dig.

På grundlag af dit samtykke, for at:

  • Tilmelde dig et nyhedsbrev, sende produktopdateringer eller tekniske meddelelser,
  • Sende dig markedsføringsmeddelelser og oplysninger om nye produkter, tjenester og aktiver,
  • Kommunikere med dig om og administrere din deltagelse i konkurrencer, tilbud eller kampagner,
  • Bede om din mening eller feedback og give dig muligheder for at teste software,
  • Give dig mulighed for at henvise en ven, som kan være interesseret i vores tilbud, som tilladt ved lov, og
  • Vise dig interessebaserede annoncer på andre websteder end vores eget.

På baggrund af juridiske forpligtelser er vi for eksempel forpligtede til at føre optegnelser til skattemæssige formål eller reagere på tvingende påbud og tilvejebringe oplysninger for offentlige myndigheder.

På baggrund af vores legitime interesse i den effektive levering af vores produkter, tjenester og meddelelser til dig såvel som til vores andre kunder og partnere, for at:

  • Kommunikere reklamekampagner og give tilbud på vores produkter og tjenester,
  • Undersøge og implementere produktforbedringer og produktopdateringer,
  • Evaluere og forbedre ydeevnen og kvaliteten af vores produkter, tjenester og websteder,
  • Give dig en personligt tilpasset oplevelse, når du besøger vores websteder,
  • Give mulighed for interoperabilitet inden for vores applikationer,
  • Sikre vores systemer og applikationer,
  • Give mulighed for tilvejebringelse af tjenester,
  • Håndhæve vores juridiske rettigheder, og
  • Dele dine oplysninger med partnere med henblik på salgskonverteringer og generering af potentielle kunder.

Vi behandler kun særlige kategorier af personoplysninger (“følsomme personoplysninger”), der vedrører dig til specifikke formål, som er beskrevet ovenfor eller i relevante produkterklæringer, fordi enten: 1. Du har givet os dit udtrykkelige samtykke til at behandle de pågældende oplysninger, eller 2. Behandlingen er nødvendig for at opfylde vores forpligtelser i henhold til lov om beskæftigelse, social sikring eller social beskyttelse, eller 3. Behandlingen er nødvendig til fastlæggelse, udøvelse eller forsvar af retskrav, eller 4. Du har offentliggjort oplysningerne.

På baggrund af vores legitime interesse kan vi og vores tredjemandspartnere kombinere de oplysninger, som vi indsamler fra dig over tid fra vores websteder, produkter og tjenester, med oplysninger fra andre kilder. Vi kombinerer dine oplysninger med andre kilder for at forbedre brugeroplevelsen på vores websteder og tjenester, som vi leverer. I nogle tilfælde kan Symantec, Norton og tredjemand, som vi ansætter, automatisk indsamle oplysninger via cookies, weblogfiler og andre lignende applikationer. Disse oplysninger bruges til bedre at forstå og forbedre brugervenligheden, ydeevnen og effektiviteten af vores websteder, produkter og tjenester for at hjælpe med at skræddersy indhold eller tilbud til dig. Se venligst afsnittet “Sporingsteknologier, cookies og do-not-track” nedenfor for yderligere oplysninger.

På baggrund af legitim interesse behandler vi personoplysninger til netværks- og informationssikkerhedsformål. I henhold til betragtning 49 i den generelle forordning om databeskyttelse har organisationer en anerkendt legitim interesse i at indsamle og behandle personoplysninger i det omfang, det er strengt nødvendigt og forholdsmæssigt for at sikre net- og informationssikkerhed. Ifølge betragtning (49) betyder net- og informationssikkerhed et nets eller et informationssystems evne til på et givet sikkerhedsniveau at kunne modstå utilsigtede hændelser eller ulovlige eller ondsindede handlinger, som kompromitterer tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af opbevarede eller transmitterede personoplysninger, og sikkerheden ved hermed forbundne tjenester udbudt af eller tilgængelige via sådanne net og systemer.

Både som en organisation i sig selv og som en udbyder af cybersikkerhedsteknologier og -tjenester, som kan omfatte hostede og forvaltede computernødtjenester og beredskabstjenester i tilfælde af sikkerhedshændelser, er det i vores legitime interesser samt i vores kunders, som fastsat i den generelle forordning om databeskyttelses artikel 6, stk. 1, litra f), at indsamle og behandle personoplysninger i det omfang, det er strengt nødvendigt og forholdsmæssigt med henblik på at sikre sikkerheden af vores egne og vores kunders netværk og informationssystemer. Dette omfatter udviklingen af efterretningsressourcer i forbindelse med trusler, der har til hensigt løbende at opretholde og forbedre netværk og systemers evne til at modstå ulovlige eller ondsindede handlinger og andre skadelige hændelser (“cybertrusler”). Personoplysningerne, som vi behandler til de nævnte formål, omfatter uden begrænsning oplysninger om netværkstrafik relateret til cybertrusler såsom:

  • afsender-e-mailadresser (f.eks. kilder til SPAM),
  • modtager-e-mailadresser (f.eks. tilhørende ofre for målrettede cyberangreb via e-mail),
  • svar-til-e-mailadresser (f.eks. som konfigureret af cyberkriminelle, der sender ondsindede e-mails),
  • filnavne og eksekveringsstier (f.eks. for ondsindede eller på anden måde skadelige eksekverbare filer, der er vedhæftet e-mails),
  • Webadresser og tilhørende sidetitler (f.eks. for websider, der udsender eller hoster ondsindet eller andet skadeligt indhold), og/eller
  • IP-adresser (f.eks. for webservere og forbundne enheder, der er involveret i generering, distribution, transport, hosting, caching eller anden opbevaring af cybertrusler såsom ondsindet eller andet skadeligt indhold).

Afhængigt af den sammenhæng, hvori sådanne oplysninger indsamles, kan de indeholde personoplysninger vedrørende dig eller eventuelle andre registrerede. I sådanne tilfælde behandler vi dog kun de pågældende oplysninger i det omfang, det er strengt nødvendigt og forholdsmæssigt med henblik på at afsløre, blokere, indberette (ved at fjerne personligt identificerbare elementer) og afbøde de cybertrusler, der vedrører dig, og med henblik på alle organisationer, der er afhængige af vores produkter og tjenester for at sikre deres netværk og systemer. Når vi behandler personoplysninger i denne sammenhæng, vil vi ikke søge at identificere en registreret, medmindre det er uundgåeligt for at afhjælpe de pågældende cybertrusler eller påkrævet ved lov.

Hvis du mener, at dine personoplysninger blev indsamlet uretmæssigt eller behandlet uretmæssigt af Symantec til sådanne formål, henvises der til afsnittene “Dine rettigheder” og “Kontakt os” nedenfor. Vær opmærksom på, at hvis det fastslås, at personoplysninger om dig behandles af Symantec, fordi det er nødvendigt med henblik på afsløring, blokering eller afhjælpning af cybertrusler i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1 i den generelle forordning om databeskyttelse, kan anmodninger om at gøre indsigelse, samt anmodninger om berigtigelse eller sletning, afvises. Det er vores tvingende legitime interesse at beskytte vores organisation og vores kunder mod cybertrusler, og derfor kan vores interesse tilsidesætte din anmodning om at gøre indsigelse samt din anmodning om berigtigelse eller sletning, indtil du påviser de nødvendige foranstaltninger til at adskille dine personoplysninger fra enhver identificeret cybertrussel.

Markedsføring og etablering af fællesskabsnetværk

Symantec har en legitim interesse i at fremme vores kommercielle tilbud og i at optimere leveringen af meddelelser i den henseende til vores kunder og målgrupper, der højst sandsynligt vil finde dem relevante. Vi vil derfor indsamle og behandle oplysninger til dette formål som forklaret nedenfor. Men hvor vi juridisk er forpligtede til at indhente dit samtykke til at levere visse markedsføringsmaterialer til dig, vil vi kun levere sådanne markedsføringsmaterialer til dig, hvor vi har indhentet et sådant samtykke fra dig. Hvis du ikke vil fortsætte med at modtage markedsføringsmaterialer fra os, kan du klikke på afmeldingsfunktionen i meddelelsen eller e-mailen eller klikke på følgende link: Præferencecenter.

Meddelelser
Ud over de ovenfor beskrevne formål kan vi i overensstemmelse med gældende lovkrav bruge dine personoplysninger til at levere annoncer, kampagner og oplysninger om produkter og tjenester til dig, der er skræddersyet til dig og dine behov. Dette kan omfatte demografiske oplysninger eller trendoplysninger, der leveres af tredjemand, hvor tilladt. Kontaktoplysninger, herunder telefonnumre, postadresser og e-mailadresser, kan bruges til at kontakte dig. Hvis du ikke vil have, at vi bruger dine personoplysninger på denne måde, kan du blot vælge ikke at acceptere en sådan brug af dine oplysninger på de websider og/eller formularer, gennem hvilke sådanne personoplysninger indsamles. Du kan også udøve denne ret til enhver tid ved at kontakte os som forklaret nedenfor.

Interessebaserede annoncer
Vi kan give dine oplysninger, herunder oplysninger om dine interesser i vores produkter, til tredjemand med henblik på at vise dig mere relevante annoncer. Hvor vi viser dig interessebaserede annoncer på et andet websted end vores eget, sporer vi ikke dine andre aktiviteter på det pågældende websted. Hvis du klikker på vores annoncer, ved vi kun hvilket domæne, du kom fra. For flere oplysninger, se afsnittet “Sporingsteknologier, cookies og do-not-track” nedenfor.

Oplysninger fra tredjemand
Tredjemand kan give os personoplysninger, som vedkommende har indsamlet om dig fra dig eller fra yderligere online og offline kilder, såsom markedsføringsoplysninger fra vores partnere og tredjemand, der kombineres med oplysninger, som vi allerede har om dig, for at give dig mere relevante meddelelser og bedre skræddersyede tilbud. Vi gør rimelige bestræbelser på at bekræfte, at tredjemand, som vi ansætter til sådanne formål, er anerkendt og lovlydig, og vi vil ikke anmode dem om at videregive personoplysninger til os, som vi ikke har et lovligt formål til at indsamle og behandle. Vi er dog ikke erstatningsansvarlige for behandling af dine personoplysninger, der foretages af en sådan tredjemand før, under eller efter, at de giver personoplysningerne til os. Vi kan kombinere sådanne personoplysninger med de personoplysninger, som vi allerede har om dig, for at give dig en bedre oplevelse, vurdere din interesse i vores produkter eller forbedre kvaliteten af vores tilbud.

Norton-fællesskab (Norton-webstedsfora, -blogs og -netværkswebsteder)

Vi driver fora, websteder og relaterede informationstjenester for bedre at hjælpe dig med at bruge vores produkter og tjenester, diskutere tekniske problemer og dele dine oplevelser. Du bør være opmærksom på, at oplysninger, som du giver i disse offentlige fora, ikke bliver holdt fortrolige, da de kan læses, indsamles og bruges af andre, der får adgang til dem. For at anmode om fjernelse af dine personoplysninger fra et hvilket som helst forum, bedes du kontakte os her. Under visse omstændigheder kan vi muligvis ikke fjerne dine personoplysninger, og i så fald vil vi fortælle dig hvorfor. Din brug af disse andre tjenester kan være underlagt yderligere vilkår og betingelser.

Sporingsteknologier, cookies og do-not-track

Cookies
En cookie er et almindeligt anvendt automatiseret dataindsamlingsværktøj. Cookies er små tekstfiler, der placeres på din computer eller enhed af websteder, som du besøger, eller HTML-formaterede e-mails, som du åbner, for at få websteder til at fungere eller fungere mere effektivt. Vi og vores partnere kan bruge cookies, web-beacons, pixel-tags, scripts eller andre lignende teknologier på vores websteder eller i vores e-mails til at:

  • Sikre, at vores websteder fungerer korrekt, og sikre korrekt levering af legitime elektroniske meddelelser,
  • Skræddersy oplysninger, der præsenteres for dig, baseret på dine browsingpræferencer, såsom sprog og geografiske område,
  • Indsamle statistikker vedrørende din brug af webstedet,
  • Give os forretnings- og markedsføringsoplysninger, og
  • I nogle tilfælde, for at gøre det muligt for en tredjemand at levere fremtidig annoncering for vores produkter og tjenester til dig, når du besøger bestemte websteder, der ejes af tredjemand.

Vi bruger forskellige slags cookies:

  • Strengt nødvendige cookies er nødvendige for at levere tjenester og funktioner til dig, der er tilgængelige via vores websteder. Uden disse cookies kan der ikke leveres tjenester, som du måtte have brug for, såsom indkøbskurve eller e-fakturering.
  • Analyse- eller tilpasningscookies indsamler oplysninger, der enten bruges i samlet form for at hjælpe os med at forstå, hvordan webstedet bruges, eller hvor effektive vores markedsføringskampagner er, eller for at hjælpe os med at tilpasse webstedet til dig.
  • Annonceringscookies og sporingsscripts bruges til at gøre reklamemeddelelser mere relevante for dig. De udfører funktioner såsom at forebygge, at den samme annonce hele tiden vises igen, og sikrer, at annoncer leveres korrekt, og viser i nogle tilfælde annoncer baseret på dine interesser. Hvis dit websted indeholder et værktøj til styring af cookies, finder du en knap nederst på din skærm.

Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, kan du muligvis afvise dem ved ikke at acceptere brugen af dem, når du tilgår hjemmesiden. Hvis du gør det, kan vi muligvis ikke tilbyde dig nogle af vores funktioner, tjenester eller support. Hvis du tidligere har besøgt vores websteder, skal du muligvis også slette eksisterende cookies fra din browser.

Vi indsamler bestemte oplysninger automatisk og opbevarer dem i logfiler. Disse oplysninger kan omfatte internetprotokoladresser (IP), browsertype, internettjenesteudbyder, henvisningssider/udgangssider, operativsystem, dato-/tidsstempel og/eller klikstrømdata. Vi kan kombinere disse logdata med andre oplysninger, som vi indsamler om dig. Vi gør dette for at forbedre de tjenester, som vi tilbyder dig, for at forbedre markedsføring, analyse eller webstedsfunktionalitet.

Vi bruger lokal opbevaring, såsom HTML5, til at opbevare indholdsdata og præferencer. Tredjemand, med hvilke vi samarbejder om at levere bestemte funktioner på vores websted eller om at vise annoncering baseret på din webbrowsingaktivitet, bruger også HTML5 til at indsamle og opbevare oplysninger. Forskellige browsere kan tilbyde deres egne administrationsværktøjer til at fjerne HTML5-indhold.

Do-not-track
Der er forskellige måder, hvorpå du kan forhindre sporing af din onlineaktivitet. En af dem er at indstille en præference i din browser, der advarer websteder, som du besøger, om at du ikke ønsker, at de skal indsamle bestemte oplysninger om dig. Dette kaldes et do-not-track-signal (“DNT”). Bemærk venligst, at vores websteder muligvis ikke genkender eller reagerer på DNT-signaler fra webbrowsere. Der er i øjeblikket ingen universelt accepteret standard for, hvad et selskab skal gøre, når et DNT-signal registreres. I tilfælde af, at der fastlægges en endelig standard, vil vi vurdere, hvordan vi skal reagere hensigtsmæssigt på disse signaler. For mere detaljerede oplysninger om cookies, do-not-track og andre sporingsteknologier, bedes du besøge www.allaboutcookies.org og https://allaboutdnt.com.

Dataindsamling af tredjemand
Cookies kan også placeres af tredjemand for at levere skræddersyede oplysninger og indhold, som kan være af interesse for dig, f.eks. kampagner eller tilbud, når du besøger tredjemands websteder, efter at du har forladt vores websteder. Vi giver ikke en sådan tredjemand lov til at indsamle personoplysninger om dig ud over sådanne cookies (f.eks. e-mailadresse) på vores websted.

Sociale mediefunktioner og widgets
Vores websteder indeholder sociale mediefunktioner, såsom Facebooks “Synes godt om”-knap og widgets, såsom “Del dette”-knappen, eller interaktive miniprogrammer, der kører på vores websted. Disse funktioner er som regel genkendelige ved deres tredjemandsmærke eller -logo og kan indsamle din IP-adresse og hvilken side du besøger på vores websteder, og indstille en cookie således at funktionen kan fungere korrekt. Sociale mediefunktioner og widgets hostes af enten en tredjemand eller direkte på vores websted. Dine interaktioner med enhver sådan tredjemandsfunktion er underlagt databeskyttelsespolitikken for det selskab, der leverer den.

Sådan fravælger du interessebaseret annoncering

Vi samarbejder med en tredjemand om at vise annoncering på vores websted eller om at styre vores annoncering på andre websteder. Vores tredjemandspartner kan bruge cookies eller lignende teknologier til at vise dig annoncering baseret på dine browsingaktiviteter og interesser. Hvis du ønsker at fravælge interessebaseret annoncering, bedes du klikke her. Hvis du befinder dig i den Europæiske Union, kan du også gøre det ved at klikke her. Bemærk venligst, at hvis du fravælger, vil du fortsat modtage generiske annoncer, der ikke er baseret på dine interesser.

Automatiseret individuel beslutningstagning og profilering

Hvor Symantec behandler oplysninger om netværkstrafik med henblik på net- og informationssikkerhed baseret på vores eller vores kunders legitime interesse som beskrevet i den tilsvarende del af denne erklæring, kan der af og til foretages automatiserede beslutninger vedrørende bestemte dataelementer. Dette kan især involvere tildeling af relative vurderinger af cybersikkerhedsomdømme til IP-adresser og webadresser baseret på objektive cybertrussel-indikatorer, der måles af vores cybertrussel-registreringsmotorer. Sådanne indikatorer kan f.eks. være afgørelsen af, at ondsindet eller andet skadeligt indhold hostes på en given webadresse eller stammer fra en given IP-adresse. Sådanne automatisk tildelte omdømmevurderinger kan bruges af dig, af Symantec, af vores partnere og af andre kunder til at afsløre, blokere og afbøde de identificerede cybertrusler. De kan derfor resultere i, at vores produkter og tjenester blokerer netværkstrafik, der kommer fra eller går til sådanne webadresser og IP-adresser. Ingen sådan behandling har til formål at medføre nogen anden effekt end at beskytte dig, Symantec, vores partnere og vores andre kunder mod cybertrusler. Skulle du alligevel vurdere, at en sådan automatiseret behandling påvirker dig uretmæssigt på en væsentlig måde, bedes du omgående kontakte den relevante dataansvarlige, hvis brug af vores produkter og tjenester således påvirker dig. Hvis den pågældende dataansvarlige er Symantec, henvises der til afsnittene “Dine databeskyttelsesrettigheder” og “Kontakt os” i denne erklæring med henblik på at indberette dine anliggender og søge vores hjælp med at finde en tilfredsstillende løsning.

Sådan videregiver vi dine personoplysninger

Vi hverken sælger, leaser, lejer eller giver dine personoplysninger væk. Vi videregiver kun dine personoplysninger som beskrevet nedenfor inden for Symantec Corporation, med vores partnere, med tjenesteudbydere, der behandler oplysninger på vores vegne, og med offentlige myndigheder, som påkrævet i henhold til gældende lov. Behandling foregår kun til de formål, der er beskrevet i denne erklæring og de relevante databeskyttelseserklæringer for produkter og tjenester. Hvis vi videregiver dine personoplysninger, kræver vi, at deres modtagere overholder tilstrækkelige databeskyttelses- og fortrolighedskrav samt sikkerhedsstandarder.

Partnere
Vi kan give dine personoplysninger til vores partnere med henblik på at give dem mulighed for at udføre Symantec- eller Norton-forretningsaktiviteter. Vores partnere gennemgår vores risikostyrings- og vurderingsproces for tredjemand, og først derefter har de tilladelse til at markedsføre og sælge vores produkter og tjenester. Vores partnere kan bruge dine personoplysninger til at kommunikere med dig og andre om Symantec og Nortons produkter eller tjenester. Hvis du ikke ønsker at modtage salgsfremmende e-mails fra vores partnere, kan du afmelde direkte ved hjælp af afmeldingslinket eller -værktøjet, der er angivet i partnerens e-mail eller anden meddelelse til dig.

Tjenesteudbydere, der behandler oplysninger på vores vegne
Vi kan bruge kontrahenter og tjenesteudbydere til at behandle dine personoplysninger på vores vegne til de formål, der er beskrevet i denne erklæring og de relevante databeskyttelseserklæringer for produkter og tjenester, der er tilgængelige nedenfor. Vi forpligter kontraktmæssigt tjenesteudbydere til at holde oplysninger sikre og fortrolige, og vi giver ikke vores databehandlere lov til at videregive dine personoplysninger til andre uden vores tilladelse, eller til at bruge dem til egen formål. Men hvis du har et uafhængigt forhold med disse tjenesteudbydere, gælder deres databeskyttelseserklæringer for sådanne forhold. Sådanne tjenesteudbydere kan især omfatte kontaktcentre, betalingskortbehandlere og markedsførings-/undersøgelses-/analyseleverandører.

Offentlige myndigheder
Det kan i visse tilfælde være nødvendigt for Symantec at videregive dine personoplysninger til offentlige myndigheder eller som ellers påkrævet i henhold til gældende lovgivning. Ingen personoplysninger vil blive videregivet til nogen offentlig myndighed, undtagen som svar på:

  • En stævning, arrestordre eller anden proces udstedt af en domstol eller anden offentlig myndighed med kompetence,
  • En retsproces, der har samme konsekvens som en anmodning om oplysninger udstedt af en domstol i og med, at hvis Symantec afviser at tilvejebringe sådanne oplysninger, ville det være i strid med lokal lovgivning, og selskabet eller dets ledere eller medarbejdere ville være underlagt erstatningsansvar for manglende opfyldelse af en sådan retsproces,
  • Hvor en sådan videregivelse er nødvendig for at Symantec kan håndhæve sine juridiske rettigheder i henhold til gældende lovgivning,
  • En anmodning om oplysninger med henblik på at identificere og/eller forebygge kreditkortsvindel, eller
  • Hvor en sådan videregivelse af personoplysninger er nødvendig for at forebygge eller mindske en alvorlig og overhængende fare for legemsbeskadigelse eller anden væsentlig skade for den registrerede eller andre enkeltpersoner, der muligvis berøres.

Grænseoverskridende overførsler af personoplysninger mellem Symantec-enheder og til tredjemandsleverandører
Vi er et globalt selskab, og som sådan behandler vi oplysninger i mange lande. For at udføre vores forretningsaktiviteter og i overensstemmelse med denne erklæring kan dine personoplysninger blive overført til Symantec Corporation i USA og til datterselskaber og tredjemandsleverandører til Symantec Corporation, der er placeret over hele verden. Alle overførsler finder sted i overensstemmelse med dataoverførselskravene i gældende love og forordninger. Hvor personoplysninger, der stammer fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, overføres til Symantec-enheder eller til tredjemandsleverandører, der er ansat af Symantec til at behandle sådanne personoplysninger på vores vegne, og som er beliggende i lande, der ikke anerkendes af Europa-Kommissionen som ydende et passende niveau af beskyttelse for personoplysninger, er sådanne overførsler omfattet af alternative passende sikkerhedsforanstaltninger, nærmere bestemt standard-databeskyttelsesbestemmelser vedtaget af Europa-Kommissionen. Hvis gældende for dig, kan du få kopier af sådanne sikkerhedsforanstaltninger ved at kontakte privacyteam@symantec.com.

I forbindelse med udviklingen af vores forretning kan vi også lejlighedsvis erhverve datterselskaber eller andre forretningsenheder. Som følge af sådanne transaktioner og for at opretholde et løbende forhold til dig kan vi overføre dine personoplysninger til et associeret selskab.

Hvis vi er involveret i en omstrukturering, fusion, opkøb eller salg af vores aktiver, kan dine personoplysninger blive overført som en del af den pågældende transaktion. Vi vil underrette dig om enhver sådan transaktion og skitsere dine valg i den henseende.

Hvordan vi beskytter dine personoplysninger

Sikkerhedsforanstaltninger

Vi træffer rimelige og passende administrative, tekniske, organisatoriske og fysiske sikkerheds- og risikostyringsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love for at sikre, at dine personoplysninger beskyttes tilstrækkeligt mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, skade, tab eller ændring, uautoriseret eller ulovlig adgang, videregivelse eller misbrug og alle andre ulovlige former for behandling af dine personoplysninger i vores besiddelse.

Sikring af personoplysninger er et vigtigt aspekt ved beskyttelse af privatlivets fred. Vores sikkerhedsorganisation anvender politikker, standarder og understøttende sikkerhedskontroller på det niveau, der passer til risikoniveauet og de leverede tjenester. Derudover kommunikeres passende sikkerhedskontroller til applikationsejere og teknologiafdelinger på tværs af selskabet med henblik på at understøtte sikker udvikling af produkter og et sikkert driftsmiljø.

Vi er særligt opmærksomme på beskyttelsen af personoplysninger og de risici, der er forbundet med behandlingen af disse oplysninger. Du kan finde yderligere dokumentation om vores styringssystem for informationssikkerhed og de foranstaltninger, som vi træffer, i de relevante afsnit af vores Kundetillidsportal.

Disse foranstaltninger omfatter:

Fysiske sikkerhedsforanstaltninger
Vi låser døre og skabe, kontrollerer adgang til vores faciliteter, implementerer en ren skrivebordspolitik og anvender sikker tilintetgørelse for medier, der indeholder dine personoplysninger.

Tekniske sikkerhedsforanstaltninger
Vi bruger netværks- og informationssikkerhedsteknologier såsom Symantecs antivirus- og endepunktsbeskyttelsessoftware, kryptering, indtrængningsdetektering og forebyggelse af datatab, og vi fører tilsyn med vores systemer og datacentre for at sikre, at de overholder vores sikkerhedspolitikker. For eksempel transmitteres fortrolige oplysninger såsom kreditkortoplysninger ved hjælp af transport layer security (“TLS”)-kryptering.

Organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger
Vi afholder regelmæssige samt rollespecifikke og målrettede trænings- og oplysningsprogrammer om sikkerhed og databeskyttelse i hele selskabet for at sikre, at vores medarbejdere og kontrahenter forstår vigtigheden af at beskytte dine personoplysninger, og for at de lærer og opretholder den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder for effektivt at beskytte oplysningerne i praksis. Vores organisatoriske databeskyttelsespolitik og -standarder styrer også vores håndtering af dine personoplysninger.

Brud på persondatasikkerheden

Symantec træffer alle rimelige foranstaltninger for at forebygge brud på persondatasikkerheden. Når disse rent faktisk forekommer, har vi en proces på plads til at reagere hurtigt inden for vores ansvarsområder. Disse handlinger vil være i overensstemmelse med den rolle, vi har i forhold til de produkter, tjenester eller processer, der berøres af bruddet. I alle tilfælde vil vi samarbejde med berørte parter om at minimere indvirkningerne, om at tilvejebringe meddelelser og oplysninger, der kræves i henhold til gældende lovgivning, eller som på anden måde er påkrævet, og om at træffe foranstaltninger til at forebygge fremtidige brud. Vi beskriver systematisk ansvarsområder i tilfælde af brud på persondatasikkerheden i vores kontrakter, både med kunder og vores leverandører.

Opbevaring af dine personoplysninger

De oplysninger, som vi indsamler fra dig, kan opbevares under beskyttelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der er passende i forhold til risikoen, på både interne og tredjemandsservere i USA, i Irland samt overalt, hvor Symantec eller vores leverandører driver virksomhed. De nuværende lister over vores selskaber verden over og vores leverandører, der behandler personoplysninger på vores vegne, er tilgængelige på vores databeskyttelsesportal.

Links til andre websteder

Vores websteder kan indeholde links til andre websteder, som ejes eller drives af andre selskaber. Hvis du vælger at besøge linkede websteder, opfordrer vi dig til at gennemgå deres databeskyttelseserklæringer omhyggeligt, da de kan afvige fra vores. Vi er ikke ansvarlige for indholds- eller databeskyttelsespraksisserne for websteder, der ejes af selskaber, der ikke er en del af Symantec Corporation. Vores websteder kan også linke til fælles websteder, der vedligeholdes af Symantec og en eller flere af vores samarbejdspartnere, som indsamler dine personoplysninger i henhold til deres egne databeskyttelsespraksisser. Vi opfordrer dig til at læse databeskyttelseserklæringerne på et eventuelt fælles websted, som du linker til, for oplysninger om det pågældende websteds databeskyttelsespraksisser.

Beskyttelse af børns personoplysninger

Vores websteder henvender sig ikke til, og vi indsamler heller ikke bevidst oplysninger fra, børn under 13 år, undtagen hvor det ellers udtrykkeligt er beskrevet i databeskyttelseserklæringerne for produkter og tjenester, der specifikt er beregnet til at hjælpe dig ved at levere onlinefunktioner til beskyttelse af børn. I sådanne tilfælde vil vi kun indsamle og behandle personoplysninger relateret til et barn under 13 år, som du vælger at videregive til os eller på anden måde beder os om at indsamle og behandle. Der henvises til de specifikke gældende erklæringer for vigtige yderligere oplysninger.

Administration af dine personoplysninger

Hvor længe vi beholder eller opbevarer dine personoplysninger
Vi beholder dine personoplysninger på vores systemer i den længste af følgende perioder: 1. Så længe, det er nødvendigt for at opretholde vores igangværende forretningsforhold, eller som nødvendigt for at levere de produkter, tjenester eller oplysninger til dig, som du har ret til, eller som du ellers med rimelighed kan forvente at modtage fra os, 2. Så længe det er nødvendigt til det formål, hvortil vi indsamlede dem, eller hvortil du tilvejebragte dem for os i overensstemmelse med en produkt- eller tjenesterelevant aktivitet eller proces, 3. Enhver opbevaringsperiode, der er nødvendig for at overholde vores juridiske forpligtelser, for at løse tvister eller for at håndhæve vores aftaler, eller 4. Slutningen af den periode, hvor retssager eller undersøgelser kan opstå i forbindelse med vores forretningsforhold eller andre interaktioner med dig.

Af hensyn til klarhed, hvor Symantec er en dataansvarlig, der behandler dine personoplysninger til vores egne formål, bliver dine personoplysninger slettet eller afidentificeret, når de ikke længere er nødvendige til deres oprindeligt angivne behandlingsformål eller ethvert yderligere foreneligt formål, hvortil Symantec lovligt kan viderebehandle sådanne oplysninger.

Derudover, hvor Symantec er en databehandler, der behandler dine personoplysninger til en anden dataansvarlig eller databehandlers formål og efter deres anvisninger, vil vi overholde de aftalte tidsfrister med den pågældende dataansvarlige eller databehandler, medmindre vi ved gældende love og forordninger er forpligtede til at slette sådanne oplysninger hurtigere eller beholde dem længere.

Hvis relevant, for flere oplysninger om, hvordan dine personoplysninger efterfølgende kan opbevares på produktbasis, henvises der til de produkt- og tjenestespecifikke supplerende oplysninger.

Dine databeskyttelsesrettigheder

Du kan se og opdatere flere elementer af dine personoplysninger via din Norton-konto eller Symantec-konto. Med forbehold af gældende love kan du som en individuel registreret have ret til:

a) at bede os om at give dig oplysninger vedrørende de personoplysninger, som vi behandler om dig,

b) at berigtige, opdatere eller supplere urigtige eller ufuldstændige personoplysninger om dig,

c) at slette eller anmode om sletningen af personoplysninger om dig,

d) under visse omstændigheder at få os til at begrænse den måde, hvorpå vi behandler personoplysninger om dig,

e) at tilbagetrække ethvert samtykke, som du muligvis har givet os til at behandle personoplysninger om dig,

f) at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger om dig på grundlag af vores eller tredjemands legitime interesser,

g) at få os til at overføre personoplysninger om dig, som vi behandler ved hjælp af automatiserede midler på grundlag af dit samtykke eller af en kontrakt, som du har indgået med os, og

h) i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, at indgive en databeskyttelsesklage til en tilsynsmyndighed, hvis du er utilfreds med den måde, hvorpå vi har håndteret dine personoplysninger eller eventuelle databeskyttelsesspørgsmål eller anmodninger, som du har fremsat til os.

Hvis din udøvelse af en af ovenstående rettigheder er afhængig af Symantecs handling, overholder vi vores lovmæssige forpligtelse til at træffe rimelige foranstaltninger for at fastslå din identitet og legitimiteten af ​​din anmodning og kan bede dig om at videregive oplysninger til os, der er nødvendige til det pågældende formål. Vi vil svare på en legitim anmodning inden for én kalendermåned eller 31 kalenderdage (alt efter, hvad der er længere). Under visse begrænsede omstændigheder skal vi muligvis forlænge vores svarperiode som tilladt i henhold til gældende lovgivning. I henhold til sådanne anmodninger kan vi beholde visse oplysninger, der er nødvendige for at forebygge svig eller fremtidig misbrug, eller som ellers påkrævet eller tilladt ved lov, herunder for at overholde de lovmæssige forpligtelser, som vi er underlagt, samt for at fastlægge, udøve og forsvare vores retskrav.

Hvis du har et problem vedrørende databeskyttelse eller databrug, som vi ikke har løst på tilfredsstillende vis, kan du også kontakte vores tredjemandsudbyder af tvistbilæggelse i USA (gratis) på https://feedback-form.truste.com/watchdog/request.

Hvis du er beboer i Californien under 18 år, kan du være berettiget til at anmode om fjernelse af bestemt indhold, som du har slået op på vores websteder. For at fremsætte en sådan anmodning bedes du kontakte os på privacyteam@symantec.com

Kommunikationsvalg

Norton-produkter

Se og opdater dine personoplysninger i Norton-præferencecenteret på din Norton-konto.

Du kan også afmelde Norton-markedsføringstilbud.

Symantec Enterprise

Se og opdater dine oplysninger på din Symantec-konto (enkeltlogon for MySymantec, MySupport, PartnerNet, Symantecs licenseringsportal, kundeservice og Symantec Connect).

Du kan opdatere dine oplysninger eller afmelde dig fra Symantec Enterprise-e-mail-kommunikation via Præferencecenter.

Kontakt os

For at udøve dine rettigheder, eller hvis du har andre spørgsmål om eller klager over vores brug af dine personoplysninger og deres beskyttelse, skal du skrive eller ringe til vores databeskyttelsesafdeling på den mest relevante lokalitet nedenfor:

Symantec Corporation – Privacy Team
350 Ellis Street P.O. Box 7011 Mountain View, CA 94043 U.S.A.
Send os en e-mail: privacyteam@symantec.com

Hvis du befinder dig i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde:

Symantec Limited – Care of the UK and Ireland Legal Team
Ballycoolin Business Park, Blanchardstown, Dublin 15, Irland
Send os en e-mail: privacyteam@symantec.com

Hvis du befinder dig i Asien og Stillehavsområdet:

Symantec Limited – Care of the Asia Pacific Legal Team
6 Temasek Boulevard, #12-01
Suntec Tower 4
Singapore-038986
Send os en e-mail: APJ_Privacy@symantec.com

Databeskyttelsesrådgiver:
Heward Mills
Fitzwilliam Hall
Fitzwilliam Place
Dublin 2
E-mail: DPO@Symantec.com

Ændringer af denne erklæring

Vi forbeholder os ret til at revidere eller ændre denne erklæring. Derudover kan vi opdatere denne databeskyttelseserklæring for at afspejle ændringer i vores datapraksisser. Hvis vi foretager væsentlige ændringer, underretter vi dig via e-mail (sendt til den e-mailadresse, der er angivet på din konto) eller ved en meddelelse på dette websted, før ændringen træder i kraft. Vi opfordrer dig til regelmæssigt at gennemgå denne side for at få de seneste oplysninger om vores databeskyttelsespraksisser.

Denne fortrolighedserklæring gælder ikke for ID Analytics, LLC; ID Analytics’s fortrolighedserklæring kan findes her.

Denne fortrolighedserklæring gælder ikke for LifeLock, Inc.; LifeLocks fortrolighedserklæring kan findes her.